Morfin "Alternova" bruges til behandling af

Betændelse i bugspytkirtlen
Smerter

Dispenseringsformer

tabletter

Morfin "Alternova"

 

Morfin "Alternova" er et stærkt smertestillende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Morfin "Alternova" anvendes ved stærke smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Dosis er individuel og afhænger af smerternes art og sværhedsgrad.
  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt.
  • Ældre. Dosis skal nedsættes.
  • Børn. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,2-0,4 mg pr. kg legemsvægt pr. dosis.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Forstoppelse, Kvalme.
Almindelige (1-10%) Kraftesløshed, Nedsat appetit.
Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning.
Forvirring, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnighed, Søvnløshed.
Hudkløe, Hududslæt, Øget svedtendens.
Ikke almindelige (0,1-1%) Tarmslyng.
Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Nedsat vejrtrækning, Væske i lungerne, Væskeophobning i fx arme og ben.
Besvimelsesanfald, Hallucinationer, Humørsvingninger, Kramper, Muskelkramper, Opstemthed, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans, Øget muskelspænding.
Allergiske reaktioner.
Manglende vandladning.
Synsforstyrrelser.
Ukendt hyppighed Fysisk og psykisk afhængighed, Tilvænning.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Rejsningsproblemer, Udebleven menstruation.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed.
    Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • alvorlige vejrtrækningsproblemer
  • dårligt fungerende hjerte.

Særlige advarsler

Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning. 

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Morfin "Alternova"s sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Morfin "Alternova"s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Morfin "Alternova" kan øge virkningen af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser og gabapentin (epilepsimiddel).
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Længerevarende anvendelse kan medføre abstinenssymptomer hos den nyfødte.
  • Bør ikke anvendes i de sidste 2 uger af graviditeten på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Må kun anvendes efter aftale med lægen.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Små mængder af Morfin "Alternova" går over i modermælken. Ved gentagen dosering under amning skal barnet observeres for bivirkninger som søvnighed og uregelmæssig vejrtrækning. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen. 

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. I henhold til Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler kan kørekort ikke anbefales ved fast behandling. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse af Morfin "Alternova" medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Virkning

  • Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
  • Virkningen varer 4-5 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 2-3 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (delekærv) eller 30 mg (delekærv) morphinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 10 mg 30 stk. (blister) 56,65
Recept tabletter 10 mg 100 stk. (blister) 135,00
Recept tabletter 10 mg 100 stk. 131,65
Recept tabletter 30 mg 100 stk. 241,00

Substitution

tabletter 10 mg kan substitueres med:
Morfin "DAK" Takeda Pharma, Morphin,  10 mg
 
tabletter 30 mg kan substitueres med:
Morfin "DAK" Takeda Pharma, Morphin,  30 mg
 

Identifikation og foto

Tabletter  10 mg

Præg:
10
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,5 x 6,5
tabletter 10 mg
 

Tabletter  30 mg

Præg:
30
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 9 x 9
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 12. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...