Adamon SR

Udgået: 27.02.2017
N02AX02
 

Adamon SR er et svagt smertestillende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Adamon SR anvendes ved svage til moderate smerter.
Depotkapsler er ikke egnede til behandling af akutte smerter, men anvendes ved kroniske smerter. 

Dosering

Findes som depotkapsler. 

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 50-100 mg 2 gange i døgnet.
  • Dosis kan øges efter behov til 150-200 mg 2 gange i døgnet.


Bemærk: 

  • Depotkapslerne skal synkes hele.
  • Depotkapslerne kan evt. åbnes: Indholdet tømmes ud på en ske og indtages sammen med lidt vand.
  • Depotkapslerne og kapselindholdet må ikke tygges eller knuses.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme.
Svimmelhed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Forstoppelse, Mundtørhed, Opkastning.
Døsighed, Hovedpine.
Øget svedtendens.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodtryksfald når man rejser sig, Kredsløbschok.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Angst, Besvimelsesanfald, Forvirring, Hallucinationer, Koordinationsbesvær, Kramper, Rysten, Ændring i hudens følesans.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Sløret syn.
Ikke kendt. Lavt blodsukker.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • meget dårligt fungerende lever
  • meget dårligt fungerende nyrer
  • ubehandlet epilepsi.

Særlige advarsler

  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever.
  • Skal anvendes med forsigtighed til ældre og til patienter med vejrtrækningsbesvær eller tendens til krampeanfald.
  • Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet.
  • Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Carbamazepin (epilepsimiddel) nedsætter virkningen af Adamon SR.
  • Adamon SR kan øge den sløvende virkning af sovemidler, midler mod depression og mod psykoser.
  • Adamon SR kan øge virkningen af blodfortyndende midler.
  • Adamon SR må ikke anvendes til patienter, som er i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom). Der skal gå mindst 14 dage mellem behandling med Adamon SR og MAO-hæmmere.
  • Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler og SNRI-midler), visse smertestillende midler (fx fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand). Serotoninsyndrom kan være alvorligt og kræver hurtig lægehjælp. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Der er en let øget risiko for misdannelser hos barnet ved anvendelse af Adamon SR.
  • Bør ikke anvendes i de sidste 2 uger før forventet fødsel på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.
Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 døgns karantæne.

Virkning

  • Virker smertestillende ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte.
  • Tramadol er et morfinlignende middel, men har svagere smertestillende virkning end morfin.
  • Virkningen varer 8-12 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 5-6 timer.

Lægemiddelformer

Depotkapsler. 1 depotkapsel indeholder 100 mg eller 200 mg tramadolhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du muligvis få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depotkapsler 100 mg  (Orifarm) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) Udgået 13.02.2017
Recept depotkapsler 200 mg  (Orifarm) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) Udgået 27.02.2017

Substitution

depotkapsler 100 mg kan substitueres med:
Gemadol Retard Meda, Tramadol,  100 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Depotkapsler  100 mg  (Orifarm)

Præg:
T100SR
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Depotkapsler  200 mg  (Orifarm)

Præg:
T200SR
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-04-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 24. april 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...