Dispenseringsformer

granulat til oral suspension

Translarna

 

Translarna er et middel til behandling af Duchennes muskeldystrofi. Lidelsen er opkaldt efter den franske neurolog Guillaume Duchenne (1806-1875). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Translarna anvendes til behandling af af Duchennes muskeldystrofi, som er en arvelig, sjælden form for muskelsvind. Sygdommen nedarves til drenge fra mødre, som er bærere af det gen på kønskromosom X, som forårsager sygdommen. 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som granulat til oral suspension. 

 

Voksne og børn over 5 år. 

  • Morgen: 10 mg pr. kg legemsvægt
  • Middag: 10 mg pr. kg legemsvægt
  • Aften: 20 mg pr. kg legemsvægt.

 

Bemærk

  • Indholdet af 1 brev blandes i mindst 30 ml vand, mælk eller juice eller 3 spiseskefulde yoghurt eller æblemos.
  • De daglige doser tages med 6 timers mellemrum.
  • Glemt dosis kan tages indtil 3 timer efter planlagt morgen- og middagsdosis og indtil 6 timer efter planlagt aftendosis. Ved længere forsinkelse skal dosis springes over, og der fortsættes efter sædvanlig doseringsplan.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige (over 10%) Kvalme, Opkastning.
Hovedpine.
Almindelige (1-10%) Feber, Nedsat appetit, Træthed, Vægttab.
Diarré, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Tilbageløb af føde til svælget.
Forhøjet blodtryk, Hoste, Næseblod.
Smerter i arme og ben.
Svimmelhed.
Rødme.
Cyster i nyrerne, Hyppig vandladning, Misfarvning af urinen, Ufrivillig vandladning.
Ukendt hyppighed For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet.

Særlige advarsler

Inden behandlingsstart skal en gentest vise, at sygdommen er egnet til behandling med Translarna. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

Samtidig brug af aminoglykosider kan medføre nyreskade og bør derfor undgås. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Duchennes muskeldystrofi skyldes en genfejl, som resulterer i, at kroppen ikke kan danne et bestemt muskelprotein (dystrofin). Uden dystrofin kan musklerne ikke udvikle sig, som de skal, men bliver tynde og svage. Translarna muliggør dannelse af virksomt dystrofin. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed

En tilberedt dosis er holdbar i højst 3 timer ved stuetemperatur og højst 24 timer ved opbevaring i køleskab (2-8°C). 

Lægemiddelformer

Granulat til oral suspension. 1 brev indeholder 125 mg, 250 mg eller 1.000 mg ataluren. 

Hjælpestoffer

Smag:
Vanilje

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept granulat til oral suspension 125 mg 30 stk. 31.053,50
Recept granulat til oral suspension 250 mg 30 stk. 62.087,10
Recept granulat til oral suspension 1000 mg 30 stk. 248.288,45
 
 

Revisionsdato

2015-05-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...