Bexsero bruges til behandling af

Meningitis

Bexsero

J07AH09
 

Bexsero er en vaccine mod meningokok-meningitis (type B). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Bexsero anvendes til beskyttelse mod:  

  • Meningitis, som skyldes meningokok-bakterie type B, hos voksne og børn over 2 måneder.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel. 

 

Grundvaccination 

  • Voksne og børn over 11 år
    • 2 doser á 0,5 ml.
    • 2. dosis gives mindst 1 måned efter 1. dosis.
  • Børn 6 måneder - 10 år
    • 2 doser á 0,5 ml.
    • 2. dosis gives mindst 2 måneder efter 1. dosis.
  • Børn 2-5 måneder
    • 3 doser á 0,5 ml.
    • 1. dosis gives, når barnet er 2 måneder.
    • 2. dosis gives mindst 1 måned efter 1. dosis.
    • 3. dosis gives mindst 1 måned efter 2. dosis.

Fornyet vaccination 

  • Voksne og børn 2-10 år
    • Behov er ikke fastlagt.
  • Børn 12-23 måneder
    • 1 dosis á 0,5 ml 12-23 måneder efter 2. dosis i grundvaccination.
  • Børn 6-11 måneder
    • 1 dosis á 0,5 ml mindst 2 måneder efter 2. dosis i grundvaccination i 2. leveår.
  • Børn 2-5 måneder
    • 1 dosis á 0,5 ml i 12-15 måneders-alderen.

Bemærk 

  • Erfaring savnes vedr. børn under 8 uger og voksne over 50 år.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Gråd*, Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Diarré*, Kvalme**, Opkastning*.
Ledsmerter, Muskelsmerter**.
Hovedpine**, Irritabilitet*, Spiseforstyrrelser*, Søvnighed*.
Hududslæt*.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kramper*.
Eksem*.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Kawasakis syndrom - en akut febersygdom*.
Ikke kendt. Kredsløbschok.
Besvimelsesanfald.
Allergiske reaktioner.

* Kun set hos børn på 10 år og derunder. 

** Kun set hos børn over 10 år og voksne. 

Bør ikke anvendes

Bexsero bør ikke anvendes ved:  

  • Allergi over for indholdsstofferne.
  • Vaccination bør udskydes ved feber.

Særlige advarsler

Bexsero skal anvendes med forsigtighed ved:  

  • Ændringer i blodets evne til at størkne.
  • Nedsat immunforsvar, som måske kan medføre nedsat virkning af vaccinationen.
  • Bexsero beskytter kun mod type B meningokokker, som imidlertid er årsagen til den mest udbredte meningokok-meningitis i Danmark.
  • Forsigtighed ved allergi over for aminoglykosider, da Bexsero kan indeholde spormængder af kanamycin.
  • Den aftagelige beskyttelseshætte på sprøjten kan indeholde latex, som kan give allergiske reaktioner.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse af Bexsero til gravide. Vaccination bør kun ske i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Bloddonor

Specielle karantæneregler ved vacciner.

Virkning

Virker ved at kroppen danner antistoffer mod en bestemt meningokoktype (type B).  

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Injektionssprøjten omrystes før brug. 

 

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte. 1 dosis (0,5 ml) indeholder: 

  • 50 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis gruppe B NHBA-fusionsprotein
  • 50 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis gruppe B NadA-protein 
  • 50 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis gruppe B fHbp-fusionsprotein 
  • 25 mikrogram ydre membranvesikler (OMV) fra Neisseria meningitidis gruppe B stamme NZ98/254. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte. 1 dosis
 
 
 

Revisionsdato

2017-09-05. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...