Cleosensa

Cleosensa 28

 

Cleosensa er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 4. generations gestagen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Cleosensa anvendes som svangerskabsforebyggende middel

Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Cleosensa 

Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lyserød eller gul tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage. 

  

Cleosensa 28 

Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 lyserød tablet i døgnet i 24 dage, derefter 1 hvid tablet i 4 dage. 

  

Cleosensa og Cleosensa 28: 

  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

Bivirkninger

En almindelig bivirkning er manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen.
Almindelige (1-10%) Kvalme, Mavesmerter.
Brystsmerter, Smerter i brysterne.
Hovedpine, Humørsvingninger.
Acne.
Blødning fra livmoderen, Smertefulde menstruationer.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blodprop i lungerne, Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk.
Smerter i arme og ben.
Migræne.
Betændelse i skeden, Godartede knuder  (i brystet og i æggestokkene), Underlivssmerter.
Sjældne (0,01-0,1%) Blodpropper.
Alvorlig hudreaktion.
Høretab.
Ukendt hyppighed Svulster i leveren.
Blodprop i lungerne.
Brystkræft.
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.

Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen. 

Bør ikke anvendes

Cleosensa bør ikke anvendes 

  • ved stærkt nedsat funktion af nyrerne
  • hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • ved brystkræft
  • ved kræft i livmoderen
  • ved migræne med aura
  • ved alvorlig diabetes
  • ved visse leversygdomme.
  • ved svært forhøjet blodtryk
  • ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet
  • hvis du bløder fra skeden uden kendt årsag.

Særlige advarsler

Cleosensa skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer: 

  • Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
    Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Cleosensa.
  • Cleosensa kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel). Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Cleosensa kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®) og svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®) kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.

Graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning. 

Lægemiddelformer

Cleosensa - 3 mg + 0,02 mg 

1 pakning indeholder: 

  • 21 lyserøde tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg drospirenon og 20 mikrogram ethinylestradiol.

  

Cleosensa - 3 mg + 0,03 mg 

1 pakning indeholder: 

  • 21 gule tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg drospirenon og 30 mikrogram ethinylestradiol.

  

Cleosensa 28 - 3 mg + 0,02 mg 

1 pakning indeholder: 

  • 24 lyserøde tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg drospirenon og 20 mikrogram ethinylestradiol.
  • 4 hvide tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) uden virksomt indholdsstof.

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg 3 x 21 stk. (blister) 78,20
Recept filmovertrukne tabletter 3 mg+0,03 mg 3 x 21 stk. (blister) 94,20
Recept filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg 3 x 28 stk. (blister) 137,85

Substitution

filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg kan substitueres med:
Dretine TEVA, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3+0,02 mg
Finminette Sandoz, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3+0,02 mg
Movinella Orifarm Generics, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+20 mikrogram
Yasminelle Bayer, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3,0 mg+0,020 mg
 
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,03 mg kan substitueres med:
Dretine TEVA, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3+0,03 mg
Finminette Sandoz, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3+0,03 mg
Movinella Orifarm Generics, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+30 mikrogram
Yasmin Bayer, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+30 mikrogram
 
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg kan substitueres med:
Stefaminelle Sandoz, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+0,02 mg
Veyann TEVA, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+0,02 mg
Yaz Bayer, Drospirenon, Ethinylestradiol,  3 mg+0,02 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  3 mg+0,02 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 5,7 x 5,7
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg
 

Filmovertrukne tabletter  3 mg+0,02 mg  Cleosensa 28 (aktiv tablet)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 5,7 x 5,7
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg Cleosensa 28 (aktiv tablet)
 

Filmovertrukne tabletter  3 mg+0,02 mg  Cleosensa 28 (uden virksomt stof)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5,7 x 5,7
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,02 mg Cleosensa 28 (uden virksomt stof)
 

Filmovertrukne tabletter  3 mg+0,03 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 5,7 x 5,7
filmovertrukne tabletter 3 mg+0,03 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-06-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...