Veregen bruges til behandling af

Kønsvorter

Dispenseringsformer

salve

Veregen

 

Veregen er et middel mod kønsvorter

Virksomme stoffer

Anvendelse

Veregen anvendes til behandling af: 

Dosering

Voksne. Op til ca. 0,5 cm salvestreng (ca. 250 mg) påsmøres og fordeles på alle vorter 3 gange i døgnet. Behandlingen må højst vare 16 uger. 

  

Bemærk:  

  • Det anbefales at vaske hænder før og efter brugen af Veregen.
  • Veregen må ikke påsmøres slimhinder (fx i endetarmen, urinrøret eller i skeden).
  • Du bør være opmærksom på, at der kan udvikles nye vorter under behandlingen.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Meget almindelige (over 10%) Reaktioner og ubehag på påføringsstedet  (bl.a. rødme, hudkløe, hudirritation, brændende fornemmelse, smerter, sår, væskeansamlinger, ardannelse, blærer).
Almindelige (1-10%) Betændelse i lymfekirtler, Hævede lymfeknuder.
Alvorlig hudreaktion, Småblødninger i hud og slimhinder, Væskeophobning i huden.
Snæver forhud.
Ikke almindelige (0,1-1%) Ændring i hudens følesans.
Betændelse i huden, Eksem, Kraftig lokalirritation med ødelæggelse af huden.
Betændelse i og omkring skeden, Herpes i kønsorganerne.

Bør ikke anvendes

Veregen bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for ekstrakt af grøn te
  • Allergi over for et eller flere af hjælpestofferne.

Særlige advarsler

  • Du bør undgå at få Veregen i øjne, næsebor, læber og mund.
  • Uomskårne mandlige patienter, der behandler vorter under forhuden, skal trække forhuden tilbage og rengøre området dagligt for at forhindre forsnævring af forhuden (fimose). Hvis der forekommer tidlige tegn på forsnævring (fx åbne sår eller tiltagende besvær med at trække forhuden tilbage), skal du stoppe behandlingen og kontakte din læge.
  • Samtidig anvendelse af anden lokalbehandling i vorteområdet bør undgås.
  • Kondom bør anvendes, indtil alle vorter er forsvundet.
  • Veregen kan svække virkningen af kondomer og vaginale pessarer, og derfor skal salven vaskes af det behandlede område før anvendelse af kondom og seksuel kontakt. Det bør overvejes at supplere med en anden svangerskabsforebyggende metode.
  • Veregen bør ikke anvendes, hvis dit immunsystem er nedsat (enten på grund af sygdom eller anden medicin, du tager).
  • Det behandlede område bør ikke udsættes for sollys eller UV-stråling.
  • Forbinding af vorterne bør undgås.
  • Veregen misfarver tøj og sengetøj.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

Samtidig indtagelse af høje doser ekstrakt af grøn te bør undgås. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Virkning

Veregen indeholder ekstrakt af blade fra grøn te, som menes at hæmme væksten af visse celler i det øverste hudlag (keratinocytter), hvor salven smøres på. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares i højst 6 uger. 

Lægemiddelformer

Salve. 1 g salve indeholder 100 mg ekstrakt af Camellia sinensis (L) O. Kuntze, folium (grøn te, blad) svarende til 55-72 mg (-)-epigallocatechingallat. 

Hjælpestoffer

Andre:
Bivoks
Isopropylmyristat
Oleylalkohol
Paraffin
Propylenglycolmonopalmitostearat
Tocopherol (E307)

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept salve 15 g 470,15
 
 

Revisionsdato

2014-07-31. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...