Sinemet Plus bruges til behandling af

Parkinsons sygdom

Dispenseringsformer

tabletter

Sinemet Plus

N04BA02
 

Sinemet Plus er et middel mod Parkinsons sygdom. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Sinemet Plus anvendes ved Parkinsons sygdom

Dosering

Findes som tabletter.
Doseringen er meget individuel. Der begyndes med små doser, som langsomt øges hver 3.-6. dag. 

 

Bemærk: 

  • Det anbefales, at Sinemet Plus indtages mindst 30 minutter før et måltid eller 1 time efter et måltid. Hvis du får mavegener, kan disse som regel kontrolleres ved at indtage Sinemet Plus sammen med lidt mad eller væske eller ved at øge dosis langsomt. Mavegener forekommer oftest i starten af behandlingen.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjertebanken.
Ufrivillige rykkende bevægelser.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Nedsat appetit.
Diarré*, Kvalme, Opkastning.
Blodtryksfald når man rejser sig**, Åndenød.
Brystsmerter.
Depression, Forvirring, Hallucinationer, Svimmelhed, Søvnighed, Unormale drømme, Ændring i hudens følesans.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Besvimelsesanfald, Uro og rastløshed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen, Mavesår.
Forhøjet blodtryk, Hjerterytmeforstyrrelser, Årebetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Demens, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring, Psykoser, Spillelidenskab***, Øget seksualdrift***.
Hårtab.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Pludselig søvnanfald.
Ikke kendt. Dopaminafhængighed*****.
Hudkræft****, Modermærkekræft****.

* Problemer med fordøjelsen og diarré - som oftest forekommer i begyndelsen af behandlingen - kan i de fleste tilfælde kontrolleres ved at tage Sinemet Plus med lidt mad eller væske eller supplere behandlingen med et kvalmestillende middel (domperidon). Alternativt kan man skifte til et andet parkinsonmiddel af samme type (kombinationspræparat). 

 

** Blodtryksfald kan undertiden mindskes ved samtidig behandling med domperidon (mave- og tarmmiddel). 

 

*** Patienter med Parkinsons sygdom, der behandles med midler, der øger dopamins virkning i hjernen (fx dopaminagonister og/eller levodopa), har vist tegn på spillelidenskab og øget sexlyst, især ved høje doser. Disse bivirkninger forsvinder, når man mindsker dosis eller stopper behandlingen med lægemidlet. 

 

**** Undersøgelser tyder indtil videre på, at disse bivirkninger skyldes grundsygdommen og ikke den medicinske behandling. 

  

***** Parkinsonmedicin kan for nogle mennesker være vanedannende, og der kan opstå en stærk trang til at tage mere medicin, end man har fået ordineret af lægen - også selvom parkinson-symptomerne med tiden ikke forværres. Denne afhængighed forekommer dog relativt sjældent.  

Bør ikke anvendes

  • Sinemet Plus bør ikke anvendes, hvis man har nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
  • Bør heller ikke anvendes hvis man har alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, eller hvis man har forhøjet tryk i øjet.
  • Sinemet Plus må ikke anvendes sammen med visse MAO-hæmmere (midler mod depression eller parkinsonisme).
  • Sinemet Plus bør ikke anvendes, hvis du lider af alvorlige nyre-, lever- eller hormonsygdomme (fx Cushings syndrom eller forhøjet stofskifte)
  • Må normalt ikke bruges til patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet.

Særlige advarsler

Sinemet Plus skal anvendes med forsigtighed: 

 

  • Hvis man tidligere har haft hjerterytmeforstyrrelser, alvorlige lungesygdomme, astma, mavesår eller kramper, da disse tilstande kan forværres.
  • Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis du tidligere har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen eller hjertet.
  • Fortæl din læge, hvis du eller din familie bemærker, at du udvikler en adfærd, som er usædvanlig for dig fx vane- og impulshandlinger som kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormal stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
 

  • Hvis man i forvejen er i behandling med blodtryksnedsættende midler, kan tendensen til pludseligt blodtryksfald - især hvis man rejser sig hurtigt op - blive forstærket. Dosis af Sinemet Plus skal muligvis nedsættes. 
  • Visse midler mod psykoser, benzodiazepiner (beroligende), isoniazid (tuberkulosemiddel), phenytoin (epilepsimiddel) og jernpræparater samt pyridoxin (vitamin B6) i store doser kan nedsætte effekten af Sinemet Plus. Omvendt kan Sinemet Plus også nedsætte effekten af midler mod psykoser. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig brug af disse lægemidler.
  • Sinemet Plus øger hjertebivirkningerne af tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Sinemet Plus bør ikke tages, hvis man er i behandling med metoclopramid (middel mod kvalme), eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid).
  • Jern kan nedsætte virkningen af Sinemet Plus, og derfor bør Sinemet Plus og jern indtages med mindst 4 timers interval.
  • Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler mod ufrivillige muskelbevægelser (fx tetrabenazin) anbefales ikke.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at øge mængden af signalstoffet dopamin i hjernen. Herved mindskes muskelstivhed og rysten.
  • Levodopa optages i hjernen, hvor det omdannes til dopamin. Carbidopa sikrer, at denne omdannelse først sker i hjernen og ikke i andre dele af kroppen.
  • Halveringstiden i blodet () for carbidopa skønnes at være ca. 2 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg carbidopa og 100 mg levodopa. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 100+25 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 427,00

Substitution

tabletter 100+25 mg kan substitueres med:
Sinemet MSD, Carbidopa, Levodopa,  100+25 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  100+25 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)  (2care4)

Præg:
650
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
Mål i mm: 7,3 x 12,9
tabletter 100+25 mg (delekærv for nemmere indtagelse)
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-02-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. maj 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...