Incresync bruges til behandling af

Diabetes 2

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Incresync

A10BD09
 

Incresync er et middel mod diabetes 2. Kombinationspræparat.  

Virksomme stoffer

Anvendelse

Incresync anvendes til behandling af: 

  • Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres med pioglitazon, diæt, vægttab og motion.
  • Midlet kan anvendes alene eller sammen med andre midler mod diabetes.

Dosering

Findes som tabletter. 

Voksne. Individuelt. Sædvanligvis 25mg/30mg eller 25 mg/45 mg 1 gang i døgnet. 

Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer. 

Bemærk: Tabletterne skal synkes hele. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Vægtøgning.
Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter, Sure opstød.
Bihulebetændelse, Høfeber, Væskeophobning i fx arme og ben.
Muskelsmerter, Øget risiko for knoglebrud.
Hovedpine, Nedsat følesans.
Hudkløe, Hududslæt.
Luftvejsinfektion.
Synsforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%) Kræft i urinblæren.
Ikke kendt Betændelse i bugspytkirtlen, Dårligt fungerende lever.
Alvorlig hudreaktion.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Overfølsomhed.

Bør ikke anvendes

Incresync bør ikke anvendes: 

  • Ved tidligere overfølsomhedsreaktion over for lignende midler mod diabetes 2 
  • Ved tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion
  • Ved alvorlige hjertesygdomme
  • Ved alvorlige leversygdomme
  • Ved alvorlige nyresygdomme
  • Diabetes 1
  • Til behandling af syreforgiftning ved diabetes
  • Ved blod i urinen, hvor årsagen endnu ikke er fundet
  • Ved blærekræft.

Særlige advarsler

Incresync skal anvendes med forsigtighed: 

  • Kontakt din læge ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Hvis du tidligere har haft akut betændelse i bugspytkirtlen
  • Nyrefunktionen og leverens funktion bør kontrolleres før opstart af behandlingen og derefter med jævne mellemrum.
  • Risikoen for blærekræft bør vurderes før opstart med Incresync.
  • Hos kvinder, som ikke længere har ægløsning, kan ægløsningen og dermed sandsynligheden for at blive gravid vende tilbage under behandling med Incresync.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  

  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • Gemfibrozil (kolesterolsænkende middel) øger virkningen af Incresync.
  • Rifampicin (antibiotikum) nedsætter virkningen af Incresync.
  • Incresync kan nedsætte virkningen af warfarin (blodfortyndende middel).
  • Incresync kan sammen med insulin eller NSAID (gigtmidler), herunder COX-2-hæmmere, øge risikoen for hjertesvigt.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Pioglitazon virker ved at øge cellernes følsomhed for insulin, så insulin udnyttes bedre, og sukkerindholdet i blodet sænkes. Den maksimale virkning indtræder først efter ca. 8 uger. 
  • Alogliptin virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet . 
  • Halveringstid i blodet (T½) er ca. 21 timer

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

  • 12,5 mg alogliptin (som benzoat) og 30 mg pioglitazon (som hydrochlorid)
  • 25 mg alogliptin (som benzoat) og 30 mg pioglitazon (som hydrochlorid)
  • 25 mg alogliptin (som benzoat) og 45 mg pioglitazon (som hydrochlorid).

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 12.5 mg/30 mg 28 stk. (blister) 317,95
Recept filmovertrukne tabletter 25 mg/30 mg 28 stk. (blister) 317,95
Recept filmovertrukne tabletter 25 mg/45 mg 28 stk. (blister) 317,95

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  12.5 mg/30 mg

Præg:
A/P, 12.5/30
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 8,7 x 8,7
filmovertrukne tabletter 12.5 mg/30 mg
 

Filmovertrukne tabletter  25 mg/30 mg

Præg:
A/P, 25/30
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rosa
Mål i mm: 8,7 x 8,7
filmovertrukne tabletter 25 mg/30 mg
 

Filmovertrukne tabletter  25 mg/45 mg

Præg:
A/P, 25/45
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 8,7 x 8,7
filmovertrukne tabletter 25 mg/45 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...