Airsalb

 

Airsalb er et middel mod astma og KOL. Beta2-stimulerende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Airsalb anvendes ved astmaanfald og som forebyggende behandling.
Anvendes endvidere ved KOL

Dosering

Findes som inhalationsspray. 

  

Ved anfald 

  • Voksne og børn. 0,1-0,2 mg (1-2 sug) ved behov.

  

Forebyggende før fysisk anstrengelse 

  • Voksne og børn over 12 år. 0,2 mg (2 pust). 
  • Børn under 12 år. 0,1-0,2 mg (1-2 pust). Dosis tages 10 minutter før anstrengelsen.

Bemærk: 

Ved problemer med inhalationsteknikken kan du med fordel anvende sprayen sammen med en åndingsbeholder, eventuelt med maske. 

Instruktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Hurtig puls.
Hovedpine, Rysten.
Ikke almindelige (0,1-1%) Svimmelhed, Uro og rastløshed.
Sjældne (0,01-0,1%) For lidt kalium i blodet.
Meget sjældne (under 0,01%) Hjerterytmeforstyrrelser, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hyperaktivitet.
Allergiske reaktioner  (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)).

I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling. 

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved hjerte-karsygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre)
  • Forhøjet stofskifte
  • Forsigtighed hvis man har risiko for for lavt kaliumniveau i blodet (kan fx ses ved svær akut astma eller behandling med binyrebarkhormoner eller vanddrivende midler). 
  • Alkoholindhold: Inhalationsspray indeholder en mindre mængde alkohol, mindre end 100 mg pr. dosis.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Airsalb.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Airsalb er tilladt i doser ≤ 1.600 mikrogram pr. døgn, dog betragtes en koncentration af salbutamol > 1.000 ng/ml i urinen som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen. 

Virkning

Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
Virkningen indtræder efter 5-10 minutter og varer 4-6 timer. 

Lægemiddelformer

Inhalationsspray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 0,1 mg salbutamol (som sulfat). 

Hjælpestoffer

Andre:
Norfluran

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationsspray, suspension 100 mikrogram/dosis 200 doser 44,20

Substitution

inhalationsspray, suspension 100 mikrogram/dosis kan substitueres med:
Airomir TEVA, Salbutamol,  0,1 mg/dosis
Ventoline GlaxoSmithKline Pharma, Salbutamol,  0,1 mg/dosis
 
 
 

Revisionsdato

2016-01-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...