Kalydeco bruges til behandling af

Cystisk fibrose

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Kalydeco

R07AX02
 

Kalydeco er et middel mod cystisk fibrose. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Kalydeco anvendes til behandling af cystisk fibrose hos voksne og børn over 6 år (der vejer over 25 kg) med visse særlige genetiske fejl, der giver cystisk fibrose. 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Voksne og børn over 6 år 

Sædvanligvis 1 tablet (150 mg) hver 12. time. Ved dårligt fungerende lever eller ved kombination med visse andre lægemidler tages tabletterne med længere mellemrum - fx hver anden dag eller 2 gange om ugen. 

  

Bemærk:  

  • Tabletterne skal tages med fedtholdig mad.
  • En glemt dosis kan tages op til 6 timer efter normalt indtagelsestidspunkt.
  • Tabletterne skal synkes hele og må ikke tygges eller knuses.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 6 år og ældre over 65 år.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Mavesmerter.
Halsgener, Høfeber, Tilstoppet næse.
Hovedpine.
Hududslæt.
Luftvejsinfektion.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tilstoppede bihuler.
Svimmelhed.
Tinnitus, Øregener, Øresmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brystbetændelse, Godartede knuder i brystet, Udvikling af bryster hos mænd.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har meget dårligt fungerende nyrer eller lever.
  • Det anbefales, at man får kontrolleret leverens funktion før behandlingen, hver 3. måned det første år og derefter årligt.
  • Pga. mulig risiko for grå stær bør der udføres øjenundersøgelser hos børn før og efter behandlingsstart.
  • Midlet bør undgås ved tidligere organtransplantation, da erfaring savnes.
  • Grapefrugtjuice skal undgås under behandlingen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • En række midler kan påvirke effekten af Kalydeco. Dosis af Kalydeco skal bl.a. nedsættes ved kombination med visse svampemidler (fx fluconazol, itraconazol, posaconazol, voriconazol) og visse antibiotika (fx clarithromycin og erythromycin). Samtidig behandling med visse midler bør desuden helt undgås - det gælder bl.a. carbamazepin og phenytoin (midler mod epilepsi) samt rifabutin og rifampicin (antibiotika).
  • Kalydeco kan også påvirke effekten af visse andre midler. Det gælder bl.a. ciclosporin og tacrolimus (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) samt visse benzodiazepiner (beroligende midler).
  • Ekstra blodprøvekontrol anbefales, hvis du er i behandling med warfarin (blodfortyndende).

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Kalydeco modvirker dannelsen af sejt slim ved en særlig sjælden type cystisk fibrose

Halveringstiden i blodet () er ca. 12 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg ivacaftor. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg (kan dosisdisp.) 56 stk. 211.593,10
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg (kan dosisdisp.) 56 stk. (blister) 211.593,10

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  150 mg

Præg:
V 150
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyseblå
Mål i mm: 8,4 x 16,5
filmovertrukne tabletter 150 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-05-05. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. oktober 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...