Dispenseringsformer

creme

Pliapel

 

Pliapel er et lokalbedøvende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Pliapel® anvendes til lokalbedøvelse af huden inden en behandling, der kan gøre ondt, som fx laserbehandling. 

Dosering

Findes som creme. 

Cremen smøres på huden i et tyndt lag. Afhængigt af det efterfølgende indgreb, skal cremen sidde på huden i 30 min. eller 60 min. Cremen danner en hinde, som fjernes fra huden før indgrebet. 

  

Bemærk: 

  • Cremen bør smøres på med et redskab (fx spatel), så man undgår direkte kontakt med cremen på fingrene.
  • Ved brug i ansigtet, skal cremen smøres på af sundhedspersonalet.
  • Man bør ikke sætte plaster på det område, cremen er smurt på, før efter cremen er fjernet.
  • Erfaring savnes for børn og unge under 18 år.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Misfarvning af huden, Rødme.
Almindelige (1-10%) Væskeophobning i huden.
Ikke almindelige (0,1-1%) Smerter.
Sjældne (0,01-0,1%) Hævelse af ansigtet.
Ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion.
Ukendt hyppighed Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Allergiske reaktioner er forekommet. 

Bør ikke anvendes

På slimhinder eller beskadiget hud. 

Særlige advarsler

  • Man skal undgå, at midlet kommer i øjnene. Forsigtighed ved brug omkring øjnene.
  • Forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand samt ved dårligt fungerende hjerte, lever eller nyrer.
  • Pliapel bør ikke bruges i forbindelse med injektion af visse vacciner.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Indeholder to stoffer, der trænger ned i huden og bedøver de smerteførende nerver. 

Virkningen varer i mindst 2 timer efter fjernelse af cremen. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C).
  • Må ikke fryses.
  • Kan opbevares i højst 3 måneder ved stuetemperatur (højst 25°C). 
  • Bør ikke lægges tilbage i køleskab efter udtagning.

Lægemiddelformer

Creme. 1 g indeholder 70 mg lidocain og 70 mg tetracain. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Methylparahydroxybenzoat (E218)
Propylparahydroxybenzoat (E216)
Andre:
Calciumhydrogenphosphat
Paraffin
Polyvinylalkohol
Renset vand
Sorbitanpalmitat

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept creme 70 mg/g+70 mg/g 30 g 405,00
 
 

Revisionsdato

2016-06-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...