Amoxicillin "Copyfarm"

J01CA04
 

Amoxicillin "Copyfarm" er et antibiotikum. Bredspektret penicillin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Amoxicillin "Copyfarm" anvendes til behandling af: 

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af bredspektret penicillin, fx mellemørebetændelse, forårsaget af Haemophilus influenzae, eller urinvejsinfektioner.
  • Amoxicillin indgår desuden i kombination med andre lægemidler i behandlingen af mavesår, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.

Dosering

Findes som dispergible tabletter. 

 

  • Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
  • Voksne og børn over 40 kg
    • Sædvanligvis 375-750 mg 2 gange i døgnet.
    • Højere dosis ved visse infektioner, dog højst 4.000 mg i døgnet.
  • Børn under 40 kg
    • Sædvanligvis 50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser, dog højst 3.000 mg i døgnet.
    • Ved alvorlige infektioner: 100 mg pr. kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser, dog højst 4.000 mg i døgnet.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.


Bemærk: Dispergible tabletter kan synkes hele eller opløses i en skefuld vand. 

Instruktioner

Se film om korrekt brug af antibiotika. 

 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Kvalme.
Hududslæt.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse, Tyktarmsbetændelse.
Blodmangel, Hæmning af blodets evne til at størkne, Tendens til blødninger, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Kramper, Svimmelhed, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Svampeinfektion.
Ikke kendt. Kraftig reaktion på døde bakterier efter antibiotikabehandling.

Bør ikke anvendes

Amoxicillin "Copyfarm" bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for penicillin eller penicillinlignende midler.
  • Kyssesyge, da risikoen for hududslæt er stor.
  • Dispergible tabletter kan indeholde aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Særlige advarsler

Amoxicillin "Copyfarm" skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Amoxicillin "Copyfarm" er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Du vil ofte mærke en bedring allerede efter to døgn, men du skal fortsætte behandlingen efter lægens anvisning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Amoxicillin "Copyfarm".
  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Amoxicillin "Copyfarm".
  • Amoxicillin "Copyfarm" kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af p-piller.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstid i blodet () er ca. 1 time.

Lægemiddelformer

Dispergible tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg eller 750 mg amoxicillin (som trihydrat). 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept dispergible tabletter 500 mg  (Orifarm) 20 stk. (blister) 78,70
Recept dispergible tabletter 750 mg  (Orifarm) 20 stk. (blister) 139,00

Substitution

dispergible tabletter 500 mg
Amoxar (Parallelimport), Amoxicillin, dispergible tabletter 500 mg
Imadrax Novum Sandoz, Amoxicillin, dispergible tabletter 500 mg
 
dispergible tabletter 750 mg
Imadrax Novum Sandoz, Amoxicillin, dispergible tabletter 750 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Dispergible tabletter  500 mg  (Orifarm)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,4 x 18,3
dispergible tabletter 500 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...