Vimovo

 

Vimovo er et middel mod gigt og smerter. NSAID og syrepumpehæmmer i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Vimovo dæmper  de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved leddegigt, slidgigt og gigt i rygsøjlen (Bechterews sygdom). 

Esomeprazol hæmmer udpumpningen af mavesyre i mavesækken, og Vimovo anvendes derfor til patienter, som har særlig risiko for blødning fra mave-tarmkanalen under behandlingen med NSAID. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet 2 gange i døgnet.

  

Bemærk: 

  • Tabletterne skal synkes hele. De må ikke tygges eller deles.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Fordøjelsesbesvær.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Diarré, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Forhøjet blodtryk, Hjertesvigt, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Åndenød.
Ledsmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget svedtendens.
Høretab, Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blødning i mave-tarmkanalen, Mundbetændelse.
For meget kalium i blodet.
Øget risiko for knoglebrud.
Depression, Koncentrationsbesvær, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse.
Betændelse i huden, Overfølsomhed over for sollys.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverbetændelse.
Blodprop i hjertet.
Forvirring, Uro og rastløshed.
Alvorlig hudreaktion.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nyresvigt.
Meget sjældne (under 0,01%) Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, lever eller nyrer
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

Naproxen

  • Samtidig behandling med alendronat (middel mod knogleskørhed) eller acetylsalicylsyre (smertestillende middel) øger risikoen for udvikling af mavesår.
  • Samtidig behandling med methotrexat (kræftmiddel) i høje doser kan øge risikoen for forgiftning med methotrexat.
  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) øger virkningen af naproxen.
  • Naproxen kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende). 
  • Naproxen kan øge virkningen af lithium (middel mod manier).
  • Naproxen må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

  

Esomeprazol: 

  • Esomeprazol nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir og nelfinavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af esomeprazol.
  • Esomeprazol nedsætter virkningen af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
  • Esomeprazol nedsætter virkningen af itraconazol (svampemiddel), clozapin (middel mod psykoser) og dabrafenib (middel mod modermærkekræft).
  • Esomeprazol øger virkningen af methotrexat (celledræbende middel), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin), moclobemid (middel mod depression) og diazepam (beroligende middel).
  • Voriconazol (svampemiddel) øger virkningen af esomeprazol.
  • Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
  • Der er en lille øget risiko for blødning, sløvhed og opkastning hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Virkning

  • Naproxen virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Esomeprazol virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.

Lægemiddelformer

Tabletter med modificeret udløsning. 1 tablet indeholder 20 mg esomeprazol (som magnesiumtrihydrat) og 500 mg naproxen. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter med modificeret udløsning 500 mg+20 mg 60 stk. 195,55

Identifikation og foto

Tabletter med modificeret udløsning  500 mg+20 mg

Præg:
500/20
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 9,5 x 18
tabletter med modificeret udløsning 500 mg+20 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-10-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...