Dispenseringsformer

øjendråber, endosis

Azyter

 

Azyter er et middel mod infektion i øjet. Et antibiotikum af makrolidtypen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Azyter anvendes til behandling af øjeninfektioner med bakterier, som kan påvirkes af azithromycin. 

Dosering

Findes som øjendråber. 

Sædvanligvis 1 dråbe 2 gange i døgnet i 3 dage.  

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Ubehag efter inddrypning  (kløe, brændende eller sviende fornemmelse).
Almindelige (1-10%) Sløret syn, Øjenirritation.
Meget sjældne (under 0,01%) Allergiske reaktioner.

Bør ikke anvendes

Hvis du har allergi over for indholdsstofferne eller allergi over for andre makrolider, bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Det er ikke nødvendigt at fortsætte behandlingen efter 3 dage, selv om der stadig er tegn på øjenbetændelse.
  • Azyter bør ikke anvendes som forebyggelse af øjenbetændelse hos nyfødte børn.
  • Ved samtidig behandling med andre øjendråber bør der gå 15 minutter mellem hver inddrypning. Azyter bør anvendes til sidst.
  • Kontaktlinser skal fjernes før hver inddrypning, og du bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

  

Bemærk: Er der tale om en infektion på grund af gonoré, vil lægen tilbyde dig anden behandling i stedet, da effekten af øjendråber vil være utilstrækkelig. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter og er således bredspektret. 

Håndtering og holdbarhed

Efter åbning af enkeltdosisbeholderen bør øjendråberne anvendes straks. 

Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning,enkeltdosisbeholder. 1 gram opløsning indeholder 15 mg azithromycin (som dihydrat). 

Hjælpestoffer

Andre:
Triglycerider

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øjendråber, endosis 15 mg/g 6 stk. 106,65
 
 

Revisionsdato

2015-05-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...