Edurant bruges til behandling af

HIV/AIDS

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Edurant

 

Edurant er et middel mod HIV. Reverse transcriptase-hæmmer

Virksomme stoffer

Anvendelse

Edurant anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af: 

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 
Voksne og børn over 12 år. 25 mg 1 gang i døgnet. Tabletterne skal tages sammen med et måltid.  


Bemærk: 

  • Tabletterne bør synkes hele.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis. 
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over. 
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kvalme, Leverpåvirkning, Påvirkning af bugspytkirtlen.
For meget kolesterol i blodet.
Hovedpine, Svimmelhed, Søvnløshed.
Almindelige (1-10%) Nedsat appetit, Stemmeforandring, Træthed.
Forhøjet galdefarvestof, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For meget fedt i blodet.
Depression, Døsighed, Søvnforstyrrelser, Unormale drømme.
Hududslæt.

  

  • Leverpåvirkning ses oftere hos patienter med leverbetændelse.
  • Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt samt forhøjet glucose- og fedtindhold i blodet.
  • Graves sygdom, som er en stofskiftesygdom med forhøjet stofskifte, er også set og kan optræde flere måneder efter påbegyndt behandling.

Særlige advarsler

  • Behandlingen med Edurant fjerner ikke risikoen for at smitte andre.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Du må ikke tage Edurant, hvis du er i behandling med en lang række lægemidler, fx:
    • midler mod epilepsi (carbamazepin, oxcarbazepin, phenobarbital, phenytoin)
    • syrepumpehæmmere (midler mod mavesår)
    • rifampicin (tuberkulosemiddel)
    • naturlægemidler med perikon.
    da de kan nedsætte virkningen af Edurant
  • Under samtidig behandling med rifabutin (tuberkulosemiddel) skal dosis af Edurant øges.
  • Samtidig brug af Edurant og H2-blokkere (midler mod mavesår) bør begrænses til kortest mulig tid. H2-blokkere bør indtages mindst 12 timer før eller mindst 4 timer efter Edurant.
  • Syreneutraliserende midler og didanosin (HIV-middel) bør tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter Edurant.
  • Visse antibiotika (clarithromycin, erythromycin) øger virkningen af Edurant.
  • Edurant kan øge virkningen af metformin (tabletter mod diabetes), og omhyggelig diabeteskontrol er derfor nødvendig.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med behandling med Edurant. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Amning

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet. 

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt for, at HIV kan dele sig.
Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 25 mg rilpivirin (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 25 mg 30 stk. 2.632,20

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  25 mg

Præg:
TMC, 25
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 3,4 x 6,4
filmovertrukne tabletter 25 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-03-17. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...