Estradiol "Sandoz"

 

Estradiol "Sandoz" er et østrogen-præparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Østrogenmangel
    Midlet indeholder det naturlige østrogen estradiol. Estradiol "Sandoz" anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation. 
    Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed).
  • Kræft i blærehalskirtlen (prostatakræft)

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Østrogenmangel. Sædvanligvis 1 tablet (2 mg) i døgnet.
  • Prostatakræft. Sædvanligvis 2-5 tabletter (4-10 mg) i døgnet.

  

Bemærk: Tabletterne skal tages på samme tidspunkt hver dag for at undgå for store udsving i behandlingen. 

Bivirkninger

Ved brug af hormoner i flere år er der øget risiko for brystkræft og kræft i livmoderen. 

Almindelige (1-10%) Vægtøgning.
Kvalme, Mavesmerter.
Brystspænding, Forstørrede bryster.
Muskelsmerter.
Hovedpine, Søvnløshed.
Hudkløe, Hududslæt.
Blødning fra skeden, Kraftig menstruation, Smertefulde menstruationer, Udflåd.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Angst, Depression, Svimmelhed.
Alvorlig hudreaktion.
Overfølsomhed.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverpåvirkning.
Forhøjet blodtryk.
Migræne.
Seksuelle forstyrrelser.
Problemer med brug af kontaktlinser.
Meget sjældne (under 0,01%) Blodprop i de dybe vener, Blodprop i hjertet, Hjertekrampe.
Brystkræft.
Cyster på æggestokkene, Fortykkede slimhinder i livmoderen, Kræft i livmoderen, Kræft i æggestokkene, Polypper i livmoderhalsen.
Ukendt hyppighed Svulster i leveren.
Blodprop i lungerne.
Alvorlig hudreaktion, Hårtab.
Kræft i livmoderen, Livmoderhalskræft.

Bør ikke anvendes

Estradiol "Sandoz" bør ikke anvendes, hvis man har: 

  • kræft i livmoderen
  • haft brystkræft eller hvis personer i den nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i livmoderen. Lokalbehandling med østrogen kan i nogle tilfælde benyttes i stedet.
  • haft blodpropper i de dybe venerhjernen eller hjertet 
  • problemer med blodets evne til at størkne
  • haft blødning af ukendt årsag
  • haft akut eller tidligere leversygdom
  • den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger. 

Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket. 
 

Estradiol "Sandoz" skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man: 

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestens- eller leverlidelse
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • tidligere har haft forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • har arvelig tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

 

Kvinders risiko for brystkræft afhænger af, hvor mange år brystvævet har været under indflydelse af både ens egne kønshormoner og behandling med østrogen. Kvinder med sen menopause har en øget risiko for brystkræft, som stiger yderligere med hormonterapi efter overgangsalderen. 

  

Bemærk: Østrogenpræparater beregnet til behandling af symptomer på overgangsalderen beskytter ikke mod graviditet.  

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Nogle lægemidler kan nedsætte virkningen af Estradiol "Sandoz" og medføre blødningsforstyrrelser. Det gælder fx visse epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), visse antibiotika (fx rifampicin og rifabutin), visse HIV-midler (fx nevirapin og ritonavir), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon.
  • Estradiol "Sandoz" kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Estradiol "Sandoz" kan desuden nedsætte virkningen af lamotrigin (middel mod epilepsi).

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.

Bloddonor

Virkning

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager. 
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, hvis man samtidig tager gestagent hormon, enten i form af tabletter eller en gestagenspiral. Ved at tage gestagent hormon i tabletform i perioder på 10-14 dage fremkalder man en afstødning af slimhinden, og der vil komme en menstruationslignende blødning. Hvis kvinden er lidt ældre, kan man ofte undgå blødning ved at bruge både østrogen og gestagen hver dag. Hvis livmoderen er fjernet, er der ingen grund til at bruge gestagent hormon.
  • Ved prostatakræft hæmmer Estradiol "Sandoz" virkningen af det mandlige kønshormon testosteron, som stimulerer kræftcellerne.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2 mg (delekærv) estradiol. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 2 mg 84 stk. (blister) 143,25
Recept filmovertrukne tabletter 2 mg 100 stk. (blister) 172,15

Substitution

filmovertrukne tabletter 2 mg kan substitueres med:
Estrofem Novo Nordisk, Estradiol,  2 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  2 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Blå
filmovertrukne tabletter 2 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...