Stemetil®

 

Stemetil® er et middel mod psykoser. Middeldosismiddel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Stemetil® anvendes til behandling af psykoser. Anvendes desuden mod hikke, kvalme og opkastning

Dosering

Findes som tabletter.
 

Psykoser 

  • Voksne.  Sædvanligvis 10-100 mg i døgnet, i nogle tilfælde op til 200 mg, fordelt på flere doser. Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.


Hikke, kvalme og opkastning 

  •  Sædvanligvis 10-30 mg i døgnet fordelt på flere doser.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Træthed.
Mundtørhed.
Lavt blodtryk.
Angst, Humørsvingninger, Motorisk uro, Parkinsonisme, Svimmelhed, Ufrivillige bevægelser.
Overfølsomhed over for sollys.
Manglende eller forsinket sædafgang, Rejsningsproblemer.
Ikke almindelige (0,1-1%) Udvikling af bryster hos mænd.
Ufrivillige langsomme bevægelser.
Manglende vandladning, Udebleven menstruation.
Uskarpt syn.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverbetændelse, Ophobning af galde.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Depression, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring, Sløvhed.
Alvorlig hudreaktion.
Uklart syn.
Meget sjældne (under 0,01%) Hjertebanken, Påvirkning af ekg.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

En række bivirkninger er set ved brug af Stemetil®, uden at det har været muligt at fastlægge hyppigheden. 

De mest alvorlige er: 

  • Tarmslyng, nedsat krampetærskel og kramper, speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom), allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, hjertestop, hæmmet vejrtrækning, nedsat mængde natrium i blodet, pludselig uforklarlig død.
  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.
  • Ved behandling med midler mod psykoser, er set særlige forstyrrelser af hjerterytmen (QTc-forlængelse), som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • svækket bevidsthed
  • kredsløbskollaps
  • parkinsonisme
  • svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis
  • forandringer i blodets sammensætning
  • hjertesygdom (herunder forstyrrelser af hjerterytmen).

Særlige advarsler

  • Stemetil® skal anvendes med stor forsigtighed ved visse former for grøn stær (snævervinklet glaukom) samt ved forstørret prostata, da vandladningen kan gå helt i stå.
  • Der kan være risiko for forhøjet blodsukkerniveau. Hvis man har diabetes eller risiko for at udvikle diabetes, skal man løbende til kontrol hos lægen.
  • Forsigtighed til ældre samt ved øget risiko for hjerneblødning/blodprop i hjernen, tendens til kramper og ved meget dårligt fungerende lever eller nyrer.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.
  • Der er set større dødelighed end normalt, når man behandler ældre med demens med antipsykotika.
  • Blodpropper kan ses ved behandling med antipsykotika. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man har forhøjet risiko for at få blodpropper.
  • Antipsykotika kan i nogle tilfælde øge mængden af hormonet prolaktin, som har betydning for udviklingen af brystkræft. Hvis man er i behandling for brystkræft, skal midlet anvendes med forsigtighed.
  • Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig indgift af deferoxamin (middel mod jernforgiftning) og Stemetil® kan medføre bevidsthedstab.
  • Stemetil® øger den søvndyssende virkning af sovemidler, beroligende midler, antihistaminer og smertestillende midler.
  • Stemetil® kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk og tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Må ikke bruges sammen med andre midler, der kan forstyrre hjerterytmen (fx metadon, visse antibiotika, visse midler mod depression samt visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser).
  • Stemetil® nedsætter virkningen af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom).
  • En række midler (heriblandt visse midler mod depression og visse midler mod svamp) kan øge virkningen af Stemetil®.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Må kun bruges i lave doser mod hikke, kvalme og opkastning efter aftale med lægen. 

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 måneders karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
Virkningen ved hikke, kvalme og opkastning indtræder i løbet af ½ - 1 time. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg prochlorperazinmaleat.   

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 5 mg 100 stk. 114,35

Identifikation og foto

Tabletter  5 mg

Præg:
STEMETIL 5
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,4 x 6,4
tabletter 5 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-03-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...