Xiapex

 

Xiapex er et middel til behandling af 

  • Dupuytrens kontraktur. Lidelsen er opkaldt efter den franske kirurg Guillaume Dupuytren (1777-1835).
  • Peyronies sygdom. Lidelsen er opkaldt efter den franske kirurg François de la Peyronie (1678-1747).

Anvendelse

  • Behandling af Dupuytrens kontraktur ("Kuskehånd"), der er en sygdom, hvor en eller flere fingre krummer indad. Krumningen skyldes en unormal dannelse af kollagenstreng (bindevævsstreng) i hånden.
  • Behandling af Peyronies sygdom. På grund af ophobet arvæv i penis (en såkaldt plaque) er evnen til at opnå en lige rejsning (erektion) påvirket, og mænd med sygdommen kan have en krummet eller bøjet erektion.
  • Recept på Xiapex må kun udskrives af ortopædkirurger.

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes direkte i kollagenstrengen i hånden eller i plaquen i penis. 

  

Dupuytrens kontraktur 

  • Voksne. 0,58 mg pr. injektion i kollagenstrengen.
  • Dagen efter vil lægen forsøge at rette fingeren ud. Hvis fingeren ikke kan rettes ud, kan indsprøjtning gentages ca. 4 uger efter første indsprøjtning.
  • Når fingeren er rettet ud, skal du have fingeren i en skinne om natten i op til 4 måneder.

  

Peyronies sygdom 

  • Voksne. 0,58 mg pr. injektion i en Peyronies plaque
    Et behandlingsforløb består af højst 4 behandlingsrunder, som hver består af to injektioner med 1-3 dages mellemrum efterfulgt af en 6 ugers periode med daglig manuel udretning af penis.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Reaktioner og ubehag på indstiksstedet, Smerter.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Betændelse i lymfekirtler.
Hudkløe, Småblødninger i hud og slimhinder.
Almindelige (1-10%) Kvalme.
Ledsmerter, Muskelsmerter.
Hovedpine, Nedsat følesans, Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Hududslæt, Øget svedtendens.
Ikke almindelige (0,1-1%) Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Seneskader, Skade på senevæv.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Peyronies sygdom:  

  • Meget almindelige: Blå mærker eller hævelse og smerter i penis.
  • Almindelige: Smertefuld rejsning eller rejsningsbevsær, reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
  • Ikke almindelige: Poppende lyd/fornemmelse, der kan tyde på penisfraktur.

  

Bivirkninger andre steder i kroppen, fx høj puls, hovedpine og svimmelhed kan forekomme. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Xiapex indeholder to enzymer, såkaldte kollagenaser, der opløser kollagen. Når Xiapex indsprøjtes direkte i kollagenstrengen eller i plaquen, vil den gå i opløsning, så fingeren eller penis kan rettes ud. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 0,9 mg collagenase Clostridium histolyticum

Hjælpestoffer

Andre:
Calciumchlorid
Natriumchlorid
Saccharose
Sterilt vand
Trometamol

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 0,9 mg 1 stk. 7.486,80
 
 

Revisionsdato

2016-02-25. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...