Probenecid "Medic" bruges til behandling af

Urinsyregigt

Dispenseringsformer

tabletter

Probenecid "Medic"

 

Probenecid "Medic" er et middel mod urinsyregigt

Virksomme stoffer

Anvendelse

Probenecid "Medic" anvendes til forebyggende behandling af urinsyregigt.
Midlet benyttes desuden i visse tilfælde sammen med penicillin. 

Dosering

Findes som tabletter. 


Urinsyregigt 

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (250 mg) 2 gange i døgnet, stigende i løbet af 7 dage til 2 tabletter (500 mg) 2 gange i døgnet.
  • Herefter øges dosis afhængig af effekt til højst 3 gram i døgnet fordelt på 2-3 doser.


Bemærk: 

  • Det er vigtigt at drikke rigeligt under behandlingen for at undgå dannelse af sten i urinvejene. I de første uger af behandlingen bør man af samme grund tage et tilskud af natriumhydrogencarbonat, som gør urinen basisk.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kvalme.
Almindelige (1-10%) Fordøjelsesbesvær.
Meget sjældne (under 0,01%) Ødelæggelse af levercellerne.

Endvidere forekommer hovedpine, svimmelhed, blodmangel, nyresten, hårtab, urinsur gigt og alvorlige allergiske reaktioner samt porfyri (sjælden arvelig stofskiftesygdom). 

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • akutte anfald af urinsyregigt
  • meget dårligt fungerende nyrer.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Acetylsalicylsyre (smertestillende) og pyrazinamid (tuberkulosemiddel) nedsætter virkningen af Probenecid "Medic".
  • Probenecid "Medic" øger virkningen af aciclovir (middel mod virus), midler mod gigt og smerter (indometacin og naproxen), methotrexat (middel mod leddegigt), sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), zidovudin (middel mod HIV), furosemid (vanddrivende), rifampicin (tuberkulosemiddel) samt antibiotika (penicilliner og visse cefalosporiner).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af Probenecid "Medic" medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Virkning

  • Virker ved at øge udskillelsen af urinsyre i urinen, så urinsyreindholdet i blodet falder. 
  • For højt indhold af urinsyre i blodet øger risikoen for, at urinsyren udfældes andre steder i kroppen, fx i leddene eller nyrerne, som herved skades.
  • Probenecid hæmmer desuden udskillelsen af penicillin i urinen. Herved opnås højere og længerevarende penicillinkoncentration i blodet, et forhold som bl.a. udnyttes i behandlingen af gonoré.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 4-17 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 250 mg (delekærv) probenecid.  

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 250 mg 100 stk. 216,45

Identifikation og foto

Tabletter  250 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
tabletter 250 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-12-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...