Altifex®

 

Altifex® er et middel mod allergi. Antihistamin. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Altifex® anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og høfeber. 

Dosering

Findes som tabletter.
 

Høfeber
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 120 mg 1 gang i døgnet.
 

Nældefeber
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 180 mg 1 gang i døgnet. 

  

Bemærk: 

Delekærven for tabl. 180 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kvalme.
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed.

En række bivirkninger er set med ukendt hyppighed: Allergiske reaktioner (herunder alvorlige reaktioner som anafylaktisk chok og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet), nervøsitet, søvnforstyrrelser, unormale drømme, hjertebanken og diarré. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre. 
  • Hvis man skal have lavet en priktest, skal behandlingen stoppes 4 dage før. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Samtidig brug af lopinavir eller ritonavir (midler mod HIV) samt verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Altifex®. Dosis af Altifex® kan eventuelt nedsættes eller man kan skifte til et andet antihistamin.
  • Visse antibiotika (azithromycin og erythromycin) kan øge virkningen af af Altifex®, mens rifampicin (også et antibiotikum) kan nedsætte virkningen.
  • Carbamazepin (middel mod epilepsi) kan nedsætte virkningen så meget, at det kan overvejes, at øge dosis af Altifex®.
  • Syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter virkningen af Altifex®. Disse midler og Altifex® bør derfor tages med mindst 2 timers mellemrum.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.

Virkning

Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
Begyndende virkning ses inden for 1 time og varer ca. 24 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 120 mg eller 180 mg fexofenadinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud til tabletter 120 mg. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 120 mg  (Orifarm Generics) 10 stk. (blister) ikke fast pris
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 120 mg  (Orifarm Generics) 30 stk. (blister) ikke fast pris
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 120 mg  (Orifarm Generics) 100 stk. (blister) ikke fast pris
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 120 mg  (Orifarm Generics) 150 stk. (blister) ikke fast pris
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg  (Orifarm Generics) 10 stk. (blister) 70,00
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg  (Orifarm Generics) 30 stk. (blister) 69,25
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg  (Orifarm Generics) 100 stk. (blister) 175,00

Substitution

filmovertrukne tabletter 120 mg kan substitueres med:
Telfast sanofi-aventis, Fexofenadin,  120 mg
 
filmovertrukne tabletter 180 mg kan substitueres med:
Fexofenadin "Cipla" Orion Pharma, Fexofenadin,  180 mg
Fexofenadinhydrochl. Copharma (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Fexofenadinhydrochlorid 2care4 (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Fexotel (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Nefoxef Mylan, Fexofenadin,  180 mg
Primafenadin (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Telfast sanofi-aventis, Fexofenadin,  180 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  120 mg  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Fersken
Mål i mm: 6,6 x 15,1
filmovertrukne tabletter 120 mg
 

Filmovertrukne tabletter  180 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
Mål i mm: 8,1 x 17,1
filmovertrukne tabletter 180 mg (delekærv for nemmere indtagelse)
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...