Gå til toppen af siden...

Simvastatin "Actavis" bruges til behandling af

 
Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet
Kredsløbsforstyrrelser

Temaer

 

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem

Dispenseringsformer

 
filmovertrukne tabletter

Søg efter medicin

medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Simvastatin "Actavis"

Simvastatin "Actavis" er et » kolesterolsænkende middel. » Statin

Virksomme stoffer

Simvastatin.

Anvendelse

Simvastatin "Actavis" anvendes ved » forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal. Anvendes som et af flere tiltag til at forebygge pludselige hjertekar-sygdomme (fx » blodprop i hjertet). 

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10 mg som engangsdosis om aftenen.
Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 20-40 mg i døgnet. Der må højst tages 80 mg i døgnet. 

Børn over 10 år og unge med lidelsen heterozygot familiær hyperkolesterolæmi. Individuel dosering. Sædvanligvis 10-40 mg i døgnet. Der skal gå mindst 4 uger mellem ændringer i dosis. 

Bivirkninger

Korttidsbivirkninger er få og sjældne.
Sjældne (0,01-0,1%)
Kraftesløshed.
Kvalme, opkastning, forstoppelse, mavesmerter, luft fra tarmen, diarré, påvirkning af leverens funktion, leverbetændelse, gulsot, betændelse i bugspytkirtlen.
Blodmangel.
Muskelsmerter, muskelkramper, nedbrydning af muskelvæv.
Hovedpine, svimmelhed, nervebetændelse fx på arme og ben, ændring i hudens følesans.
Hårtab, hudkløe, hududslæt.
Allergiske reaktioner, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Meget sjældne (under 0,01%)
Dårligt fungerende lever.
Søvnløshed, hukommelsesbesvær.

Tilfælde af lungebetændelse, depression, hukommelsesbesvær, seneskade og rejsningsproblemer er set. Muskelbivirkninger ses oftere ved høje doser på 80 mg simvastatin. 

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved dårligt fungerende lever. Må desuden ikke tages sammen med en række midler, der kan øge risikoen for alvorlige muskelbivirkninger. 

Særlige advarsler

Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt hvis man allerede er i risikogruppen for at få diabetes. Hvis man er i risikogruppen (fx er overvægtig eller har øget mængde sukker i blodet), bør man løbende kontrolleres hos lægen. 

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved tendens til alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse), hvor man skal til kontrol hos lægen før behandlingen startes. Ved uforklarlige muskelsmerter - specielt hvis man også er utilpas eller har feber - skal man kontakte lægen. 

Leverfunktionen bør kontrolleres ved hjælp af blodprøver, før behandlingen begyndes samt med jævne mellemrum under behandlingen. Desuden forsigtighed ved stort alkoholforbrug eller tidligere leversygdom. 

Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet. 

Doser over 10 mg i døgnet bør anvendes med forsigtighed ved meget dårligt fungerende nyrer. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
 

Samtidig behandling med en række andre midler øger risikoen for alvorlig muskellidelse (rhabdomyolyse). Det gælder bl.a.: 

  • Amlodipin (middel mod forhøjet blodtryk)
  • Ciclosporin (middel ved organtransplantation)
  • Erythromycin, clarithromycin og fusidin (antibiotika)
  • Itraconazol, fluconazol, posaconazol og voriconazol (svampemidler)
  • Amiodaron, diltiazem og verapamil (hjertemidler)
  • Visse midler mod HIV
  • Fibrater og nicotinsyre (andre kolesterolsænkende midler)
  • Ticagrelor (blodpladehæmmende middel).

Visse af disse midler må ikke anvendes samtidig med simvastatin (itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, proteasehæmmere mod HIV, gemfibrozil, ciclosporin og normalt fusidin), mens andre kan bruges, hvis dosis af simvastatin nedsættes. 

Hvis der under behandlingen opstår muskelsmerter, muskelømhed eller muskelsvaghed skal lægen kontaktes. 

Andre kolesterolnedsættende midler (anionbyttere) hæmmer optagelsen af Simvastatin "Actavis" fra tarmen, og Simvastatin "Actavis" skal derfor tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. 

Rifampicin (antibiotika) kan nedsætte virkningen af Simvastatin "Actavis".
Simvastatin "Actavis" kan øge virkningen af blodfortyndende medicin. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 12 timers karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme dannelsen af kolesterol, så kolesterolindholdet i blodet falder. Herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.
Maksimal virkning nås efter 4 ugers behandling. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg (delekærv), 20 mg (delekærv), 40 mg (delekærv) eller 80 mg (delekærv) simvastatin. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 10 mg 98 stk. (blister) 38,75
Recept filmovertrukne tabletter 20 mg 98 stk. (blister) 38,65
Recept filmovertrukne tabletter 40 mg 98 stk. (blister) 44,60
Recept filmovertrukne tabletter 80 mg 98 stk. (blister) 83,30

Substitution

filmovertrukne tabletter 10 mg
» Simvastatin "Bluefish" Bluefish, Simvastatin
» Simvastatin "KRKA" KRKA, Simvastatin
» Simvastatin "Orion" Orion, Simvastatin
» Simvastatin "Sandoz" Sandoz, Simvastatin
» Simvastatin "Stada" Stada, Simvastatin
 
filmovertrukne tabletter 20 mg
» Simvastatin "Bluefish" Bluefish, Simvastatin
» Simvastatin "KRKA" KRKA, Simvastatin
» Simvastatin "Orion" Orion, Simvastatin
» Simvastatin "Sandoz" Sandoz, Simvastatin
» Simvastatin "Stada" Stada, Simvastatin
» Simvastatin "Teva" TEVA, Simvastatin
» Zocor MSD, Simvastatin
 
filmovertrukne tabletter 40 mg
» Simvastatin "Bluefish" Bluefish, Simvastatin
» Simvastatin "KRKA" KRKA, Simvastatin
» Simvastatin "Orion" Orion, Simvastatin
» Simvastatin "Sandoz" Sandoz, Simvastatin
» Simvastatin "Stada" Stada, Simvastatin
» Simvastatin "Teva" TEVA, Simvastatin
» Zocor MSD, Simvastatin
 
filmovertrukne tabletter 80 mg
» Simvastatin "Bluefish" Bluefish, Simvastatin
» Simvastatin "Hexal" HEXAL, Simvastatin
» Simvastatin "Orion" Orion, Simvastatin
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  10 mg
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Fersken
filmovertrukne tabletter 10 mg
 
Filmovertrukne tabletter  20 mg
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Brun
filmovertrukne tabletter 20 mg
 
Filmovertrukne tabletter  40 mg
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Orange
filmovertrukne tabletter 40 mg
 
Filmovertrukne tabletter  80 mg
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Lyserød
filmovertrukne tabletter 80 mg
 

Revisionsdato

2014-06-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2014
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Sundhedsstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min. medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).