Ozurdex

S01BA01
 

Ozurdex er et øjenmiddel. Binyrebarkhormon. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ozurdex anvendes til behandling af betændelsesagtige reaktioner (inflammation) bagerst i øjnene eller efter tilstopning af øjenvener eller synsforringelse, som bl.a. kan skyldes diabetes. 

  

Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som implantat med applikator. 

Voksne. 700 mikrogram (1 implantat) indsprøjtes i øjet. Man behandler kun et øje ad gangen. 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hovedpine.
Blødning fra øjets slimhinder*, Forhøjet tryk i øjet, Grå stær.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Migræne.
Betændelse i øjenlågsrandene, Blødning i glaslegeme*, Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget*, Glaslegemeløsning, Grøn stær, Hævelse i øjets slimhinde*, Lysfænomener*, Nethindeløsning, Synsforstyrrelser, Synspåvirkning, Øjenlågsirritation, Øjensmerter*.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse inde i øjet*, For lavt tryk i øjet*, Nethindeforandringer.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Indsunkne øjne*.

* Disse bivirkninger skyldes proceduren med indsprøjtningen og ikke selve lægemiddelstoffet. 

  • Lysfænomener ses som forbigående lysglimt i en del af synsfeltet og optræder inden for de første måneder. De forsvinder ofte af sig selv trods fortsat behandling.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved infektion i øjet eller i øjenomgivelserne, medmindre der samtidig anvendes et middel, som dræber de pågældende bakterier, virus eller svampe.
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved forhøjet tryk i øjet (grøn stær) eller ved overfølsomhed over for indholdsstofferne.
  • Ved nogle særligt alvorlige øjentilstande må implantatet ikke anvendes.  

Særlige advarsler

  • Efter injektion vil lægen kontrollere, at du ikke får komplikationer.
  • Opfølgning på behandlingen bør ske ugentligt hos patienter med grøn stær og diabetes.
  • Binyrebarkhormoner kan fremskynde udvikling af grå stær og vækst af svampe.
  • Forsigtighed skal udvises, hvis du samtidig får blodfortyndende midler.

 

Bemærk: Der kan forekomme midlertidigt nedsat syn i forbindelse med indgift af lægemidlet, hvorfor du bør være forsigtig ved motorkørsel og maskinbetjening. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i øjnene ved inflammation. 

Håndtering og holdbarhed

Applikatoren skal bruges straks efter, at folieposen er åbnet og er kun beregnet til engangsbrug. 

Lægemiddelformer

Intravitrealt implantat med applikator. 1 implantat indeholder 700 mikrogram dexamethason. Applikatoren er til engangsbrug og indeholder et stavformet, ikke-synligt implantat til behandling i corpus vitreum.  

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept Intravitrealt implantat med applikator 700 mikrogram 1 stk. 10.757,80
 
 
 

Revisionsdato

2017-04-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 22. maj 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...