Depo-Medrol®

H02AB04
 

Depo-Medrol® er et binyrebarkhormon

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Depo-Medrol® anvendes fortrinsvis som lokalbehandling i seneskeder ved seneskedebetændelse (fx tennisalbue) eller i led ved fx slidgigt eller leddegigt.
  • Anvendes desuden ved en række andre gigtsygdomme og ved visse allergiske tilstande.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller et led.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad. 

Bivirkninger

Ved indsprøjtning i led og bløddele ses sjældent alvorlige bivirkninger. Ved indsprøjtning i en muskel er bivirkningerne afhængige af dosis og behandlingsvarighed: 

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesår.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Væskeophobning i kroppen.
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga højt niveau af binyrebarkhormon, Diabetes, Dårligt fungerende binyrebark, For lidt kalium i blodet, Nedsat følsomhed over for glucose, Væksthæmning.
Knogleskørhed, Muskelsvaghed.
Sårhelingsproblemer, Tynd hud.
Infektioner, Nedsatte symptomer ved infektioner.
Nedsat funktion af kønskirtlerne  (kan fx ses som menstruationsforstyrrelser hos kvinder og rejsningbesvær hos mænd.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Bughindebetændelse.
Forhøjet blodtryk.
Knoglebrud pga. svækkede knogler, Muskelsygdom, Nedbrydning af knoglevæv pga. manglende blodtilførsel til knoglen.
Psykiske ændringer  (herunder eufori, humørforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykose - hos børn dog oftest humørforstyrrelser, søvnløshed og adfærdsforstyrrelse).
Allergiske reaktioner  (anafylaktisk reaktion).
Grøn stær, Grå stær.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Kramper, Problemer med tankevirksomhed og hukommelse, Svimmelhed, Øget tryk i hjernen.
Bylder.
Ikke kendt. Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen, Hul på tarmen, Leverbetændelse.
Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertesvigt, Lavt blodtryk.
Dannelse af fedtsvulster, For meget syre i blodet, Udstående øjne, Ændringer i blodets fedtindhold.
Henfald af musklerne, Ledsmerter, Lidelse i et led med følelsesløshed og nedbrydning af leddet, Seneskader.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Forhøjet tryk i øjet.
  • En række bivirkninger er set med ukendt hyppighed, bl.a.:
    • allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet
    • hududslæt
    • pigmentforandringer i huden
    • uønsket hårvækst hos kvinder
    • forstyrrelser af hjerterytmen
    • for lavt blodtryk
    • hjertesvigt (ved eksisterende hjertesygdom)
    • blødning i mave-tarmkanalen
    • spiserørskatar
    • hul på tarmen
    • betændelse i bugspytkirtlen
    • ændringer i blodtes fedtindhold
    • øget appetit
    • dannelse af fedtsvulster
    • henfald af musklerne
    • lidelse i et led med følelsesløshed og nedbrydning af leddet
    • ledsmerter
    • muskelsmerter
    • leverpåvirkning
    • forhøjet tryk i øjet
    • udstående øjne
    • seneskader.
  • Rødme, varme og svedtendens opleves af op til 10% i minutter til timer efter injektionen.
  • Blindhed er forekommet efter injektion i beskadiget hud omkring ansigt og hoved.
  • Ved indsprøjtning i led kan i sjældne tilfælde ses lokal opblussen af betændelse.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

Hvis man har en infektion og ikke samtidig anvender et middel, som dræber de virus, bakterier eller svampe, som er årsag til infektionen bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon, er der ikke særlige advarsler bortset fra, at man skal øge dosis i tilfælde af akut sygdom eller stress (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber). 

Hvis midlet anvendes til lokal behandling, vil man kun sjældent se påvirkning i resten af kroppen. 

  

Immunforsvaret 

  • Binyrebarkhormon dæmper de sædvanlige symptomer på infektion (fx feber) samtidig med, at modtageligheden for infektioner øges. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at overse en infektion.
  • Kroppens immunforsvar nedsættes og i tilfælde af infektioner skal man være særlig påpasselig med antibiotikabehandling.
  • Visse typer af vaccinationer bør undgås - specielt hvis man får høje doser binyrebarkhormoner.
  • Forsigtighed ved tuberkulose - hvis man har tuberkulose, som ikke er i udbrud, og skal behandles med binyrebarkhormon i længere tid, bør man samtidig få forebyggende behandling mod tuberkulose.

  

Risiko for knogleskørhed 

  • Ved binyrebarkhormonbehandling, der påvirker hele kroppen, skal man være opmærksom på, at indtage tilstrækkeligt calcium og vitamin D - specielt hvis man har øget risiko for knogleskørhed. Man bør desuden have knoglernes mineraltæthed målt.

  

Særlige patientgrupper 

  • Man bør undgå behandling med binyrebarkhormoner ved Cushings sygdom (da tilstanden kan forværres) samt ved kramper.
  • Binyrebarkhormoner skal anvendes med forsigtighed, hvis man lider af:
    • Forhøjet blodtryk
    • Dårligt fungerende hjerte
    • Psykiske lidelser
    • Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
    • Herpesinfektion i øjet
    • Svulst i binyremarven (fæokromocytom)
    • Dårligt fungerende nyrer.
  • Anvendes med forsigtighed til ældre (bla. risiko for forhøjet blodtryk).
  • Der er risiko for at udvikle diabetes under behandlingen - specielt hvis man har øget risiko for diabetes. Hvis man allerede lider af diabetes, kan det være nødvendigt, at øge diabetesbehandlingen.
  • Hvis man har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller skrumpelever øges virkningerne af binyrebarkhormoner.
  • Midlet må kun anvendes til børn i meget specielle tilfælde. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges.

  

Ophør med behandlingen 

  • Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.
  • Det er forekommet, at kroppen ikke har kunnet produceres tilstrækkeligt binyrebarkhormon i flere år efter, at behandlingen er stoppet.
  • Ved pludseligt ophør af behandlingen kan der forekomme nogle bivirkninger, som ikke skyldes mangel på binyrebarkhormon (fx træthed, muskel- og ledsmerter samt feber).

  

Øvrige 

  • Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber), hvor binyrebarken under normale omstændigheder vil øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer. 
  • Det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

De følgende oplysninger gælder kun, hvis du er i længerevarende behandling med Depo-Medrol® og får indsprøjtningerne i en muskel. Hvis indsprøjtningen istedet gives som lokalbehandling af et led, er oplysningerne uden praktisk betydning. 

  • En række midler kan enten øge eller nedsætte virkningen af Depo-Medrol®:
    • Blandt de midler, der kan øge virkningen er: erythromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel), samt svangerskabsforebyggende midler med hormoner, fx p-piller.
    • Blandt de midler, der kan nedsætte virkningen er: visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel).
  • Depo-Medrol®  kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og somatropin (væksthormon) samt påvirke virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation) og proteasehæmmere (midler mod HIV).
  • Der er set påvirkning af effekten af blodfortyndende midler.
  • Virkningen af visse midler (kolinesterasehæmmere), som bruges ved muskelsygdommen myastenia gravis, kan svækkes af binyrebarkhormon.
  • Depo-Medrol® nedsætter kroppens optagelse af calcium.
  • Samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika), amphotericin B (middel mod svamp) eller beta2-agonister (midler mod astma og KOL) kan øge risikoen for kaliummangel.
  • Ved samtidig behandling med NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
  • Muskelbivirkninger er set ved kombination med visse andre midler - bl.a. nogle muskelafslappende midler, der anvendes i forbindelse med narkose.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Doping

Binyrebarkhormoner, der indtages gennem mund, endetarm eller ved indsprøjtning i en blodåre eller i en muskel,  medfører udelukkelse fra sportsstævner, medmindre der er givet dispensation (TUE). 

Lokalbehandling, fx i led, er tilladt. 

Virkning

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses ved fx overfølsomhed eller ved bindevævs- og gigtsygdomme.
Midlet har depotvirkning. Virkningen indtræder i løbet af et døgn og varer 2-6 uger. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, suspension. 1 ml indeholder 40 mg methylprednisolonacetat. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Myristyl-&gamma-picolinchlorid : injektionsvæske, susp. 40 mg/ml
Andre:
Macrogol 3350 : injektionsvæske, susp. 40 mg/ml
Natriumchlorid : injektionsvæske, susp. 40 mg/ml
Sterilt vand : injektionsvæske, susp. 40 mg/ml

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 1 htgl. a 1 ml 60,30
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (2care4) 1 ml 59,00
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (EuroPharmaDK) 1 ml 60,10
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 2 ml 86,15
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 1 htgl. a 2 ml 99,50
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (2care4) 2 ml 98,15
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 1 htgl. a 5 ml 196,80
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (EuroPharmaDK) 5 ml 187,45
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (2care4) 24 x 1 ml 925,00
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 25 htgl. a 1 ml 1.011,35
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (Orifarm) 25 x 1 ml 702,00
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (EuroPharmaDK) 25 x 1 ml 729,45
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml  (2care4) 24 x 2 ml 1.753,95
Recept injektionsvæske, susp. 40 mg/ml 25 htgl. a 2 ml 1.848,45
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...