Ellaone® bruges til behandling af

Prævention

Dispenseringsformer

tabletter

Ellaone®

 

Ellaone® er et svangerskabsforebyggende middel. En fortrydelsespille. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ellaone® anvendes efter ubeskyttet samleje for at forhindre graviditet. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Kvinder i den fødedygtige alder 

Der tages 1 tablet (30 mg) hurtigst muligt og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje eller efter svigt af svangerskabsforebyggende metode. 

  

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kraftesløshed.
Kvalme, Mavesmerter, Opkastning.
Brystspænding.
Bækkensmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Hovedpine, Humørsvingninger, Svimmelhed.
Smertefulde menstruationer.
Ikke almindelige (0,1-1%) Angst, Hyperaktivitet, Migræne.
Betændelse i skeden, Blødning fra livmoderen.
Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Besvimelsesanfald, Forvirring, Koncentrationsbesvær, Rysten.
Betændelse i og omkring skeden, Cyster på æggestokkene  (som kan briste), Menstruationsforstyrrelser, Nyresten.

Særlige advarsler

  • Kaster man op mindre end 3 timer efter, at man har taget tabletten, er metoden usikker. 
  • Ellaone® bør ikke anvendes mere end 1 gang i hver menstruationscyklus. Da midlet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer, bør du benytte en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget Ellaone - indtil næste menstruation.
  • Hvis menstruationen er forsinket i mere end 7 dage eller ved unormal blødning, bør der foretages graviditetstest. Bemærk at blødning fra skeden ikke udelukker graviditet uden for livmoderen.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Ellaone®.
  • Andre stoffer som fx itraconazol (svampemiddel) samt clarithromycin (antibiotikum) kan øge virkningen af Ellaone®, men betydningen af dette kendes ikke. 
  • Samtidig brug af Ellaone® og anden nødprævention, der indeholder levonorgestrel, anbefales ikke.
  • Ellaone kan nedsætte virkningen af p-piller og minipiller, så den svangerskabsforebyggende effekt mindskes. Ønsker du at påbegynde eller fortsætte brug af hormonel prævention, efter du har taget Ellaone®, bør du benytte pålidelig barriereprævention indtil næste menstruation.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning bør undgås i mindst 36 timer efter indtagelse af Ellaone®. 

Bloddonor

Virkning

Ellaone blokerer og/eller forsinker ægløsningen, hvis midlet tages umiddelbart efter og op til 5 dage efter ubeskyttet samleje. 

Bør kun anvendes undtagelsesvis, idet sikkerheden for at undgå graviditet er væsentlig mindre end ved anvendelse af p-piller. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 30 mg ulipristalacetat. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb tabletter 30 mg 1 stk. (blister) 170,70

Identifikation og foto

Tabletter  30 mg

Præg:
ella
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10 x 10
tabletter 30 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...