Onglyza®

A10BH03
 

Onglyza® er et middel mod diabetes 2

Virksomme stoffer

Anvendelse

Onglyza® anvendes til behandling af: 

  • Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab, motion eller anden tabletbehandling eller insulin mod diabetes.
  • Midlet kan anvendes alene eller sammen med et eller to andre midler mod diabetes.

Dosering

Findes som tabletter.
 

Voksne. 5 mg 1 gang i døgnet sammen med andre midler mod diabetes. 

  

Bemærk: 

  • Dosis skal nedsættes til 2,5 mg ved dårligt fungerende nyre.
  • Tabletterne må ikke deles eller knuses.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Lavt blodsukker.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Betændelse i mave-tarmkanalen, Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning.
Bihulebetændelse, Høfeber, Væskeophobning i fx arme og ben.
Muskelsmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hududslæt.
Luftvejsinfektion.
Urinvejsinfektion.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i bugspytkirtlen.
Ledsmerter.
Betændelse i huden.
Overfølsomhedsreaktioner.
Rejsningsproblemer.
Sjældne (0,01-0,1%) Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
  • Lavt blodsukker ses især ved samtidig behandling med andre midler mod diabetes (sulfonylurinstof eller insulin). Dosisnedsættelse af disse midler kan være nødvendig for at nedsætte risikoen for for lavt blodsukker.
  • Væskeophobning i fx arme og ben (perifere ødemer) ses ved samtidig behandling med et diabetes-middel af glitazon-typen.
  • Ledsmerter kan forekomme efter kort eller længere tids brug.

Bør ikke anvendes

Onglyza® bør ikke anvendes ved: 

  • Tidligere alvorlig overfølsomhedsreaktion over for lignende midler mod diabetes 2
  • Diabetes 1
  • Behandling af syreforgiftning ved diabetes
  • Meget dårligt fungerende lever
  • Behov for dialyse.

Særlige advarsler

Onglyza® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • Dårligt fungerende lever
  • Hjertesvigt
  • Kontakt lægen ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen.
  • Kontakt lægen ved åndenød, træthed og væskeophobning i kroppen, som kan være symptomer på hjertesvigt.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Virkningen af Onglyza® øges af:
    • diltiazem (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser)
    • itraconazol(svampedræbende middel)
  • En række lægemidler nedsætter virkningen af Onglyza®, fx:
    • rifampicin (antibiotikum)
    • carbamazepin (middel mod epilepsi)
    • prednisolon (binyrebarkhormon),
    og ved samtidig behandling med disse lægemidler bør blodsukkeret kontrolleres.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
  • Halveringstid i blodet (T½) er ca. 3 timer

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2,5 mg eller 5 mg saxagliptin (som hydrochlorid). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 2,5 mg 28 stk. (blister) 521,95
Recept filmovertrukne tabletter 2,5 mg 98 stk. (blister) 1.520,40
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 28 stk. (blister) (Paranova) Udgået 26.09.2016
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 28 stk. (blister) (Pharmacodan Udgået 10.10.2016
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 28 stk. (blister) (Orifarm) 521,50
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 28 stk. (blister) 521,95
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 28 stk. (blister) (ChemVet) 522,65
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 98 stk. (blister) (Orifarm) 1.296,20
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 98 stk. (blister) (Paranova) Udgået 26.09.2016
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 98 stk. (blister) (Pharmacodan 1.438,65
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 98 stk. (blister) (EuroPharmaD 1.300,45
Recept filmovertrukne tabletter 5 mg 98 stk. (blister) 1.520,40

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  2,5 mg

Præg:
4214, 2.5
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 8,2 x 8,2
filmovertrukne tabletter 2,5 mg
 

Filmovertrukne tabletter  5 mg

Præg:
5, 4215
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 8,3 x 8,3
filmovertrukne tabletter 5 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...