Søg efter medicinmedicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Alprazolam "Sandoz"Virksomme stoffer
| Anvendelse
| Dosering
| Bivirkninger
| Bør ikke anvendes
| Særlige advarsler
| Brug af anden medicin
| Graviditet
| Amning
| Trafik
| Bloddonor info
| Doping
| Virkning
| Lægemiddelformer
| Opbevaring
| Pakninger og priser
| Substitution
| Farvestoffer
| TilsætningsStoffer
| Tilskud
| Identifikation Alprazolam "Sandoz" er et beroligende middel. » Benzodiazepin. AnvendelseAlprazolam "Sandoz" anvendes som beroligende middel ved angst, panikangst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug. DoseringFindes som tabletter.Angst og uro: Voksne. Sædvanligvis 0,5-1,5 mg 1-3 gange i døgnet. Ældre. Sædvanligvis 0,5-0,75 mg i døgnet fordelt på flere doser. Alkoholabstinenser: Dosis øges gradvis til højst 4,5 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Panikangst: Voksne. Dosis er individuel. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,5-1 mg ved sengetid eller 0,5 mg 3 gange i døgnet. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-2 mg 3-4 gange i døgnet. Bemærk: Dosis skal nedsættes til ældre. Bivirkninger
Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig. Bør ikke anvendesBør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever eller ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Særlige advarslerPå grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever. Alkohol forstærker midlets sløvende virkning. Brug af anden medicinDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Virkningen af digoxin (hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser) kan øges - særligt hos ældre. GraviditetMå kun anvendes under visse forudsætninger.Generelt frarådes det at bruge Alprazolam "Sandoz" under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Anvendes midlet i de sidste 3 måneder af graviditeten, kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet. AmningMå kun anvendes under visse forudsætninger. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.Der er risiko for irritation og træthed hos barnet. Midlet kan bruges som enkeltdosis eller til en kortvarig behandling under amning efter aftale med lægen. TrafikForsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se » Benzodiazepiner mod angst og uro. VirkningVirker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper. LægemiddelformerTabletter. 1 tablet indeholder enten 0,5 mg (delekærv) eller 1 mg (delekærv) alprazolam. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Erythrosin E127 (kun tabletter 0,5) og Indigotin I E132 (kun tabletter 1 mg). Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Substitution
|