Zonnic Peppermint bruges til behandling af

Rygning (tobaksafhængighed)

Dispenseringsformer

mundhulespray

Zonnic Peppermint

 

Zonnic Peppermint er et middel til hjælp ved rygeophør. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Zonnic Peppermint anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning og rygereduktion, idet nicotin optages i blodbanen. 

Dosering

Findes som mundhulespray.
Voksne. 1-2 pust 8-12 gange dgl. Højst 30 pust dgl. Pust direkte mellem kinden og tænderne, skiftevis ved venstre og højre kind.
Forbruget nedsættes langsomt efter 2-4 måneder. Behandlingstiden er normalt højst 6 måneder. 

Bivirkninger

  • Udvikling af tolerans.
  • Nicotin virker lokalirriterende og udløser oftest mild og forbigående irritation i mund, svælg, næse eller hud afhængig af, hvilken type lægemiddel, man anvender.
  • Overdosering ses sjældent, men forekommer oftest ved samtidig rygning. Hvis der optræder symptomer på overdosering i form af utilpashed, mathed, kvalme og opkastning, hjertebanken, øget svedtendens, øget spytdannelse, hovedpine, svimmelhed eller diarré, holdes der pause med midlet. Symptomerne på overdosering kan dog være vanskelige at skelne fra selve abstinenssymptomerne efter rygeophør.

Særlige advarsler

  • Zonnic Peppermint skal anvendes med forsigtighed ved alvorlige hjerte-karlidelser.
  • Man bør ikke ryge under behandlingen.
  • I forbindelse med rygeophør kan der ses en vægtstigning på 3-5 kg efter 1 år på grund af fald i stofskiftet.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Zonnic Peppermint til gravide. Risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Anvendes efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt anbefaler man ikke brug af nicotinprodukter, når man ammer. Risikoen ved behandling må dog afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Påvirkningen af barnet vil sandsynligvis være størst ved rygning. Vælger du at bruge et nicotinprodukt, bør du ikke bruge plaster, og der bør gå længst mulig tid (mindst 3 timer) mellem indtaget af nicotin og amningen. 

Bloddonor

Virkning

Virker ved at mindske abstinenssymptomerne ved rygeophør. 

Lægemiddelformer

Mundhulespray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 1 mg nicotin. 

Hjælpestoffer

Smag:
Pebermynte
Andre:
Ethanol

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek mundhulespray 1 mg/dosis 15 ml (200 doser) ikke fast pris
 
 

Revisionsdato

2015-11-05. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...