OsvaRen® bruges til behandling af

Nyresvigt

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

OsvaRen®

 

OsvaRen® er et middel mod for meget fosfat i blodet. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

OsvaRen® anvendes til at styre fosfatkoncentrationen i blodet hos patienter med kronisk nyresvigt. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 3 tabletter i døgnet sammen med måltiderne. Herefter øges dosis individuelt ud fra blodprøvemålinger, indtil den ønskede koncentration af fosfat i blodet er nået.
  • Vedligeholdelsesdosis. Højst 12 tabletter i døgnet.

  

Bemærk: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Mæthedsfornemmelse, Nedsat appetit.
Diarré, Forstoppelse, Kvalme.
Forhøjet kalk i blodet.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • stærkt forhøjet calcium eller magnesium i blodet eller i urinen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • OsvaRen® kan nedsætte virkningen af antibiotika (fluorquinoloner og tetracycliner), itraconazol (svampemiddel), digoxin og sotalol (hjertemidler), estramustin (celledræbende middel) og levothyroxin (stofskiftehormon).
  • OsvaRen® kan desuden nedsætte optagelsen af jern, og der bør derfor gå mindst 2 timer mellem indtagelsen af jerntabletter og OsvaRen®.
  • OsvaRen® forlænger virkningen af de muskelafslappende midler, der anvendes under fuld narkose.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at binde sig til fosfat i tarmen. Herved forhindres, at fosfat fra føden optages i blodbanen. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 435 mg calciumacetat (sv. til 110 mg calcium) og 235 mg magnesiumcarbonat (sv. til 60 mg magnesium). 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 435+235 mg 180 stk. 450,85
Recept filmovertrukne tabletter 435+235 mg  (Paranova Danmark) 180 stk. 440,00
Recept filmovertrukne tabletter 435+235 mg  (Orifarm) 180 stk. 447,50

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  435+235 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7,7 x 21,7
filmovertrukne tabletter 435+235 mg (delekærv for nemmere indtagelse)
 
 
 

Revisionsdato

2016-02-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 12. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...