Tyverb bruges til behandling af

Brystkræft

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Tyverb

 

Tyverb er et celledræbende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tyverb anvendes i særlige tilfælde til behandling af 

  • fremskreden brystkræft i kombination med et andet celledræbende middel, når andre midler ikke har haft tilstrækkelig virkning
  • fremskreden hormonfølsom brystkræft i kombination med antiøstrogen hos kvinder, der er forbi overgangsalderen.

  

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

I kombination med capecitabin 

  • Voksne. Sædvanligvis 5 tabletter (1.250 mg) 1 gang i døgnet.

  

I kombination med trastuzumab 

  • Voksne. 4 tabletter (1.000 mg) 1 gang i døgnet.

  

I kombination med antiøstrogen 

  • Voksne. Sædvanligvis 6 tabletter (1.500 mg) 1 gang i døgnet.

  

Bemærk: 

  • Bør tages på et fast tidspunkt hver dag  mindst 1 time før eller 1 time efter et måltid.
  • Erfaring savnes til patienter under 18 år.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kraftesløshed, Nedsat appetit, Træthed.
Diarré*, Fordøjelsesbesvær.
Hoste, Næseblod, Åndenød.
Hedeture.
Ledsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben.
Hovedpine, Søvnløshed.
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder, Betændelse i slimhinder, Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Tør hud.
Almindelige (1-10%) Forhøjet galdefarvestof, Leverskade.
Hjertesvigt.
Forandringer af neglene.
Ikke almindelige (0,1-1%) Lungebetændelse.
Sjældne (0,01-0,1%) Allergiske reaktioner  (anafylaktisk chok).
Ukendt hyppighed Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

* Akut nyresvigt er forekommet som følge af alvorlig dehydrering pga. diarré. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever, nyrer eller knoglemarv samt ved alvorlig hjertesygdom.
  • Behandlingen skal afbrydes ved alvorlig diarré og kan evt. genoptages ved lavere dosis, når diarréen er bedret.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Svampemidler (fluconazol, itraconazol, voriconazol) og proteasehæmmere (midler mod HIV) kan øge virkningen af Tyverb.
  • Epilepsimidler (carbamazepin), tuberkulosemidler (rifampicin) og midler mod mavesår (syrepumpehæmmere) kan nedsætte virkningen af Tyverb.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter virkningen af Tyverb.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen. 

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym, tyrosinkinase, som øger væksten af kræftcellerne. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg lapatinib (som ditosylat). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 84 stk. 13.034,95
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 105 stk. 16.288,75

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
XJG, GS
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 11 x 19
filmovertrukne tabletter 250 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-02. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...