Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Estradurin® er et østrogen-præparat. 

Virksomme stoffer

Mepivacain, Polyestradiolphosphat.

Anvendelse

Estradurin® anvendes til mænd med prostatakræft.
Midlet indeholder polyestradiolfosfat, som i kroppen omsættes til det naturlige østrogen estradiol.
Midlet er fremstillet på en sådan måde, at der efter indsprøjtningen dannes et depot i musklen, hvorfra indholdsstoffet frigives til blodbanen i løbet af ca. 4 uger. 

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indgives i en muskel.
Prostatakræft:
80-160 mg hver 4. uge i 2 måneder, derefter 40-80 mg hver 4. uge.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%)
Udvikling af bryster hos mænd.
Sjældne (0,01-0,1%)
Kvalme, galdesten.
Væskeophobning.
Sjældent ses alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

Bør ikke anvendes

Hvis man har forhøjet blodtryk eller har haft blodpropper i de dybe » vener, » hjernen eller » hjertet bør midlet ikke anvendes.
Midlet må desuden ikke anvendes ved leversygdom eller blødning af ukendt årsag samt ved den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning. 

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at få blodpropper, dvs. hvis man er ryger, overvægtig, har en høj alder eller har sukkersyge.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved visse kroniske leversygdomme.
Rygning nedsætter virkningen af østrogener.

Graviditet

Ikke relevant.

Amning

Ikke relevant.

Bloddonor

Må ikke tappes.

Virkning

Virker ved at hæmme virkningen af det mandlige kønshormon testosteron, som stimulerer kræftcellerne. 

Lægemiddelformer

Pulver til injektionsvæske. 1 hætteglas indeholder 80 mg polyestradiolphosphat og 5 mg epivacainhydrochlorid,. Hjælpestoffer: Natriumphosphat og nicotinamid. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept pulver til inj.væske 80 mg 1 htgl. + solvens 239,45
Recept pulver til inj.væske 80 mg 10 htgl. + solvens 2.207,80

Revision dato

2012-03-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012