Gå til toppen af siden...

Søg efter medicin

Tasigna bruges til behandling af

 
Leukæmi

Dispenseringsformer

 
kapsler
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Tasigna er et celledræbende middel. 

Virksomme stoffer

Nilotinib.

Anvendelse

Tasigna anvendes til behandling af visse former for kræft i blodet (leukæmi), når andre midler ikke har haft den ønskede virkning.
Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som kapsler.
Voksne. Sædvanligvis 300 mg 2 gange i døgnet med 12 timers interval.
Bemærk: Kapslerne skal synkes hele, og der må ikke indtages mad i mindst 2 timer før og mindst 1 time efter indtagelse. 

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%)
Træthed.
Kvalme, forstoppelse, diarré.
Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Muskelsmerter.
Hovedpine.
Hududslæt, hudkløe.
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed, nedsat appetit, feber.
Smagsforstyrrelser, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, opkastning, luft fra tarmen, betændelse i bugspytkirtlen, påvirkning af leverens funktion.
Hjertebanken, brystsmerter, hjertekrampe, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, rødmen, væskeophobning i fx arme og ben, åndenød, hoste, næseblod.
Blodmangel.
Forstyrrelser i saltbalancen, sukkersyge.
Ledsmerter, muskelkramper, knoglesmerter, rygsmerter, smerter i arme og ben.
Svimmelhed, søvnløshed, depression, angst, talebesvær, ændring i hudens følesans.
Hårtab, betændelse i hårsæk, betændelse i huden, acne, godartede knuder i huden, øget svedtendens.
Hyppig vandladning.
Hævelse omkring øjnene, blødning i øjet, øjenbetændelse, øjenkløe, tørre øjne.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Leverbetændelse.
Hjertesvigt, væskeophobning i hjertets hinder, vand i lungerne, væskeophobning i kroppen, hjerneblødning.
Infektion i øvre luftveje.
Smertefuld vandladning.
Synsforstyrrelser.

Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Tasigna har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlysis, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlysis, og i dette tilfælde skal man søge læge. 

Blodprop i hjertet, leverskade, forhøjet tryk i lungekredsløbet og nyresvigt kan forekomme (frekvens ukendt). 

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende hjerte eller lever samt hvis man tidligere har haft betændelse i bugspytkirtlen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antibiotika (clarithromycin, erythromycin), svampemidler (itraconazol, ketoconazol) og ritonavir (middel mod HIV) kan øge virkningen af Tasigna. Kombinationerne bør undgås.
Epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital og phenytoin) og binyrebarkhormoner kan nedsætte virkningen af Tasigna.
Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Tasigna.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen. 

Bloddonor

Må ikke tappes.

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym, tyrosinkinase, som øger væksten af kræftcellerne. 

Lægemiddelformer

Kapsler. 1 kapsel indeholder enten 150 mg eller 200 mg nilotinib. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept kapsler 150 mg 112 stk. (blister) 26.883,30
Recept kapsler 200 mg 112 stk. 39.203,10
Recept kapsler 200 mg 112 stk. (blister) (Orifarm) 39.305,30

Farvestoffer

Jernoxider og -hydroxider (E172):  kapsler 150 mg, kapsler 200 mg
Titandioxid (E171):  kapsler 150 mg, kapsler 200 mg

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: kaps., hårde  150 mg
PrægIntet præg
KærvIngen kærv
FarveRød
 
Dispenseringsform og styrke: kaps., hårde  200 mg
PrægTKI, NVR
KærvIngen kærv
FarveLysegul
 

Revision dato

2012-03-08. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012