Rasilez® bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Rasilez®

 

Rasilez® er et middel mod forhøjet blodtryk. Reninhæmmer

Virksomme stoffer

Anvendelse

Rasilez® anvendes mod forhøjet blodtryk

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. Sædvanligvis 150 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan evt. øges til 300 mg i døgnet.
  • Ældre. 150 mg 1 gang i døgnet.


Bemærk:  

  • Tages med eller uden mad og helst på samme tidspunkt hver dag.
  • Der er begrænset erfaring vedr. børn under 18 år. 

Bivirkninger

Bivirkningerne er generelt milde og forbigående. 

Almindelige (1-10%) Diarré.
For meget kalium i blodet.
Ledsmerter.
Svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Akut nyresvigt, Påvirkning af nyrerne.
Sjældne (0,01-0,1%) Blodmangel.
Rødme.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner.
Ukendt hyppighed Dårligt fungerende lever, Leverbetændelse, Leverpåvirkning.
Åndenød.
For lidt natrium i blodet.

Ved behandling af børn (6-17 år) er set samme bivirkninger. Desuden hovedpine som almindelig bivirkning. 

Bør ikke anvendes

Rasilez® bør ikke anvendes 

  • ved børn under 2 år
  • hvis du tidligere har haft reaktioner med overfølsomhed over for reninhæmmere
  • hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer og også er i behandling med en ACE-hæmmer eller en Angiotensin II-blokkere.

Særlige advarsler

Midlet bør anvendes med forsigtighed ved 

  • forsnævring af pulsårerne til nyrerne
  • hjertesvigt
  • diabetes
  • meget dårligt fungerende nyrer
  • hvis du tidligere har haft reaktioner med overfølsomhed over for ACE-hæmmere.

  

Frugtjuice kan nedsætte virkningen af aliskiren og bør undgås. Dette gælder muligvis også andre drikkevarer, som indeholder udtræk af planter, fx urtete. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Rasilez® må kun tages med stor forsigtighed sammen med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-blokkere på grund af risiko for flere bivirkninger.
  • Rasilez® må ikke tages sammen med ciclosporin (middel ved transplantation) og itraconazol (svampemiddel).
  • Rasilez® kan nedsætte virkningen af furosemid (vanddrivende middel).
  • Erythromycin (antibiotikum) og verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Rasilez®.
    NSAID (midler mod gigt og smerter) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Rasilez®. 
  • Samtidig behandling med NSAID (midler mod gigt og smerter) kan påvirke nyrefunktionen, og blodets indhold af kalium skal muligvis kontrolleres regelmæssigt.
  • Naturlægemidler med perikon kan ændre virkningen af Rasilez®.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at hæmme enzymet renin, der indgår i dannelsen af de to blodtryksforhøjende hormoner, angiotensin I og II. Et fald i mængden af disse hormoner fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg eller 300 mg aliskiren. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 28 stk (blister) (Orifarm) 293,75
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 28 stk. (blister) (EuroPharmaD 398,95
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 28 stk. (blister) (2care4) 298,00
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 98 stk. (blister) (Orifarm) 1.091,00
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 98 stk. (blister) (Abacus) 1.063,00
Recept filmovertrukne tabletter 150 mg 98 stk. (blister) 1.151,85
Recept filmovertrukne tabletter 300 mg 28 stk. (blister) (EuroPharma) 425,90
Recept filmovertrukne tabletter 300 mg 98 stk. (blister) 1.151,85
Recept filmovertrukne tabletter 300 mg 98 stk. (blister) (EuroPharma) 884,45
Recept filmovertrukne tabletter 300 mg 98 stk. (blister) (Orifarm) 1.009,00
Recept filmovertrukne tabletter 300 mg 98 stk. (blister) (Abacus) 887,00

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  150 mg

Præg:
NVR, IL
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 11,2 x 11,2
filmovertrukne tabletter 150 mg
 

Filmovertrukne tabletter  300 mg

Præg:
NVR, IU
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 7,3 x 18,2
filmovertrukne tabletter 300 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...