Nefoxef

 

Nefoxef er et middel mod allergi. Antihistamin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Nefoxef anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber. 

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 180 mg 1 gang i døgnet. 

  

Bemærk: 

Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Kvalme.
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed.

En række bivirkninger er set med ukendt hyppighed: Allergiske reaktioner (herunder alvorlige reaktioner som anafylaktisk chok og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet), nervøsitet, søvnforstyrrelser, unormale drømme, hjertebanken og diarré. 

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre. 
  • Hvis man skal have lavet en priktest, skal behandlingen stoppes 4 dage før. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Samtidig brug af lopinavir eller ritonavir (midler mod HIV) kan medføre risiko for alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen og kombinationerne bør undgås.
  • Rifampicin (antibiotikum) kan nedsætte virkningen.
  • Syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter virkningen af Nefoxef. Disse midler og Nefoxef bør derfor tages med mindst 2 timers mellemrum.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.

Virkning

Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
Begyndende virkning ses inden for 1 time og varer ca. 24 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 180 mg fexofenadinhydrochlorid.  

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg 10 stk. (blister) 59,25
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg 30 stk. (blister) 49,60
Recept filmovertrukne tabletter 180 mg 100 stk. (blister) 131,05

Substitution

filmovertrukne tabletter 180 mg kan substitueres med:
Altifex Orifarm Generics, Fexofenadin,  180 mg
Fexofenadin "Cipla" Orion Pharma, Fexofenadin,  180 mg
Fexofenadinhydrochl. Copharma (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Fexofenadinhydrochlorid 2care4 (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Fexotel (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Primafenadin (Parallelimport), Fexofenadin,  180 mg
Telfast sanofi-aventis, Fexofenadin,  180 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  180 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
intet billede
 
 
 

Revisionsdato

2016-01-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...