Brentan® bruges til behandling af

Udflåd fra skeden

Brentan® vaginalcreme og vaginalkapsler

 

Brentan® er et svampedræbende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Brentan® anvendes mod infektioner i skeden med svampe, som kan påvirkes af miconazol. 

Dosering

Findes som vaginalcreme og vaginalkapsler.
 

Vaginalkapsler.   1 kapsel (400 mg) indføres i skeden ved sengetid i 3 dage, eller 1 kapsel (1,2 g) indføres dybt i skeden 1 gang ved sengetid (engangsdosis).
Vaginalcreme.
 1 applikatordosis vaginalcreme (100 mg) indføres dybt i skeden ved sengetid i 14 dage eller morgen og aften i 7 dage - også under evt. menstruation.
 

Bemærk:  

  • Ved tilstande, hvor vaginalslimhinden er ændret, fx graviditet og diabetes samt ved gentagne svampeinfektioner, bør der behandles med vaginalcreme i 14 dage.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Brændende fornemmelse.
Gener i skeden, Kløe i skeden.
Almindelige (1-10%) Kvalme, Mavesmerter.
Hovedpine.
Hududslæt.
Blødning fra skeden, Smertefuld vandladning, Smertefulde menstruationer, Udflåd, Underlivssmerter, Urinvejsinfektion.
Ikke almindelige (0,1-1%) Væskeophobning i ansigtet.
Meget sjældne (under 0,01%) Hududslæt ved kontakt med midlet.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ukendt hyppighed Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner.

Særlige advarsler

  • Indholdsstoffet miconazol kan ødelægge latexmateriale, fx i kondomer og pessarer. Sikkerheden ved disse præventionsformer kan derfor være nedsat, hvis de anvendes under behandling med vaginalcreme eller vaginaltabletter.

Brug af anden medicin

  • Brentan® kan øge virkningen af warfarin (blodfortyndende middel), hvilket kan resultere i en øget risiko for blødning. Du bør derfor gå til kontrol (INR) både før og efter behandlingen med Brentan®.
  • Brentan® kan muligvis også øge virkningen af tabletter mod diabetes og phenytoin (middel mod epilepsi).

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Virker ved at ødelægge svampenes cellevægge, så de går til grunde. 

Lægemiddelformer

Vaginalcreme. 1 g indeholder 20 mg miconazol (som nitrat).
Vaginalkapsler, bløde. 1 vaginalkapsel indeholder 400 mg eller 1,2 g miconazol (som nitrat). 

Hjælpestoffer

Farve:
Titandioxid (E171) : vaginalkapsler 400 mg, vaginalkapsler 1200 mg
Konservering:
Benzoesyre (E210) : vaginalcreme 20 mg/g
Ethylparahydroxybenzoat : vaginalkapsler 400 mg, vaginalkapsler 1200 mg
Propylparahydroxybenzoat (E216) : vaginalkapsler 400 mg, vaginalkapsler 1200 mg
Andre:
Butylhydroxyanisol : vaginalcreme 20 mg/g
Paraffinolie : vaginalcreme 20 mg/g
Peglicol-5-oleat : vaginalcreme 20 mg/g
Pegoxol-7-stearat : vaginalcreme 20 mg/g
Renset vand : vaginalcreme 20 mg/g

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb vaginalcreme 20 mg/g 78 g 115,70
Håndkøb vaginalkapsler 400 mg 3 stk. (blister) 81,00
Håndkøb vaginalkapsler 1200 mg 1 stk. (blister) Udgået 12.09.2016

Identifikation og foto

Vaginalkapsler  400 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
vaginalkapsler 400 mg
 

Vaginalkapsler  1200 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
vaginalkapsler 1200 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 12. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...