Remodulin® bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk

Dispenseringsformer

infusionsvæske, opløsning

Remodulin®

B01AC21
 

Remodulin® er et middel mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Remodulin® anvendes ved forhøjet blodtryk i blodkarrene i lungerne.
Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre.
Dosis er individuel og fastsættes ud fra patientens vægt.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Diarré, Kvalme.
Afslapning af karrenes muskler.
Blodansamling.
Kæbesmerter.
Hovedpine.
Hududslæt.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk.
Svimmelhed.
Hudkløe.
Ikke kendt. Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Knoglesmerter.
Blodforgiftning.

Desuden er der set øget risiko for næseblod, blødning i tandkød og i mave-tarmkanalen. 

Bør ikke anvendes

Remodulin® bør ikke anvendes ved: 

  • hjertesvigt eller andre alvorlige hjertesygdomme, 
  • meget dårligt fungerende lever 
  • frisk blødning i mave-tarmkanalen
  • hjerneblødning
  • blodprop i hjertet inden for de sidste 6 måneder
  • blodprop i hjernen inden for de sidste 3 måneder

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig anvendelse af NSAID (midler mod gigt og smerter), midler mod hjertekrampe (nitratpræparater) eller blodfortyndende midler kan øge risikoen for blødning.
  • Samtidig indgift af vanddrivende midler, midler mod forhøjet blodtryk øger risikoen for for lavt blodtryk.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Indsprøjtning af mere end 50 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 6 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser. 

Virkning

Virker ved at udvide blodkarrene i lungerne, så blodtrykket nedsættes. 

Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 3 timer efter 3 ugers behandling. 

Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg, 2,5 mg, 5 mg eller 10 mg treprostinil (som natriumsalt). 

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept infusionsvæske, opløsning 1 mg/ml 20 ml 25.329,50
Recept infusionsvæske, opløsning 2,5 mg/ml 20 ml 63.296,60
Recept infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml 20 ml 126.575,10
Recept infusionsvæske, opløsning 10 mg/ml 20 ml 253.132,10
 
 
 

Revisionsdato

2016-05-25. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...