Aloxi® bruges til behandling af

Kvalme

Aloxi®

 

Aloxi® er et middel mod kvalme. Serotoninantagonist

Virksomme stoffer

Anvendelse

Aloxi® anvendes mod kvalme og opkastninger i forbindelse med kemoterapi. 

Injektionsvæsken anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som kapsler og injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre. 

  

Kapsler 

  • Voksne. 500 mikrogram ca. 1 time før kemoterapi.

  

Injektionsvæske 

  • Voksne. Sædvanligvis 250 mikrogram en halv time før kemoterapi.
  • Børn > 1 måned. Sædvanligvis 20 mikrogram pr. kg legemsvægt som infusion over 15 minutter en halv time før kemoterapi.

  

Bemærk: 

  • Kapslerne skal synkes hele.
  • Kapslerne må ikke tygges eller åbnes, fordi indholdet kan irritere slimhinder i mund og svælg.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Diarré, Forstoppelse.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Mavesmerter.
Forhøjet blodtryk, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls, Lavt blodtryk, Påvirkning af ekg, Åndenød.
Ledsmerter.
Angst, Nervebetændelse fx på arme og ben, Opstemthed, Søvnighed.
Manglende vandladning.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Meget sjældne (under 0,01%) Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved nedsat tarmfunktion. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig behandling med visse midler mod depression (SSRI-midler) kan udløse såkaldt serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand). Tilstanden kan være alvorlig og kræver hurtig lægehjælp.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme virkningen af signalstoffet serotonin i hjernen.
  • Frigørelse af serotonin fremkalder brækrefleks.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 40 timer.

Lægemiddelformer

Kapsler, bløde. 1 kapsel indeholder 500 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid). 

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram palonosetron (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : bløde kapsler 500 mikrogram
Titandioxid (E171) : bløde kapsler 500 mikrogram
Andre:
Citronsyre (E330) : injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml
Dinatriumedetat : injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml
Mannitol (E421) : injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml
Natriumcitrat (E331) : injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept bløde kapsler 500 mikrogram 1 stk. (blister) 785,55
Recept bløde kapsler 500 mikrogram 5 stk. (blister) 3.847,85
Recept injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml 5 ml 731,35
Recept injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml 5 ml (Paranova) 826,20

Identifikation og foto

Bløde kapsler  500 mikrogram

Præg:
A10
Kærv: Ingen kærv
Farve: Beige
Mål i mm: 7 x 10
bløde kapsler 500 mikrogram
 
 
 

Revisionsdato

2016-03-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...