Champix® bruges til behandling af

Rygning (tobaksafhængighed)

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Champix®

Champix Startpakke

 

Champix® er et middel til hjælp ved rygeophør. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Champix® anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning. 

Dosering

Findes som tabletter.  

  • Dag 1-3: 0,5 mg 1 gang i døgnet.
  • Dag 4-7: 0,5 mg 2 gange i døgnet
  • Efter dag 8: 1 mg 2 gange i døgnet.

  

Behandlingen påbegyndes normalt 1-2 uger før rygestop. Behandlingsvarighed 12 uger. Ved risiko for tilbagefald kan man fortsætte behandlingen i yderligere 12 uger med 1 mg 2 gange i døgnet.  

  

Alternativt kan man trappe ud af rygningen under de første 12 ugers behandling og derefter forsætte behandlingen i yderligere 12 uger med 1 mg 2 gange i døgnet. 

  

Bemærk: 

  • Ved kraftige bivirkninger kan dosis midlertidigt eller permanent nedsættes til 0,5 mg 2 gange i døgnet.
  • Erfaring savnes til patienter under 18 år.
  • Ved ophør af behandlingen kan det overvejes, at nedtrappe dosis langsomt.
  • Ved tidligere forgæves behandlingsforsøg eller ved tilbagefald kan behandlingen forsøges gentaget.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kvalme.
Høfeber.
Hovedpine, Søvnløshed, Unormale drømme.
Almindelige (1-10%) Nedsat appetit, Træthed, Vægtøgning, Øget appetit.
Diarré, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Mundtørhed, Opkastning, Oppustethed, Smagsforstyrrelser, Sure opstød, Tandsmerter.
Bihulebetændelse, Hoste, Åndenød.
Brystsmerter.
Ledsmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Svimmelhed, Søvnighed.
Hudkløe, Hududslæt.
Luftvejsinfektion.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blødning fra endetarmen, Mundbetændelse.
Forhøjet blodtryk, Hjertekrampe, Talebesvær.
Angst, Depression, Hallucinationer, Humørsvingninger, Kramper, Nedsat følesans, Rysten, Søvnlignende sløvhedstilstand, Tankeforstyrrelser.
Rødme.
Infektioner.
Vandladningsbesvær.
Tinnitus, Øjenbetændelse, Øjensmerter.
Sjældne (0,01-0,1%) Opkastning af blod.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Hjerterytmeforstyrrelser, Påvirkning af ekg.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For lidt kalk i blodet, Sukker i urinen.
Ledstivhed.
Koordinationsbesvær, Langsom tankevirksomhed, Øget muskelspænding.
Seksuelle forstyrrelser.
Nærsynethed, Synsforstyrrelser.
  • Midlet medfører muligvis risiko for udvikling af psykiske symptomer - bl.a. selvmordstanker, psykose og aggessivitet er set med ukendt hyppighed.
  • Blodprop i hjertet, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, alvorlige hudreaktioner samt forhøjet sukker i blodet og diabetes er forekommet - men med ukendt hyppighed.
  • Rygeophør kan i sig selv give anledning til en række symptomer, og det kan være vanskeligt at skelne mellem disse symptomer og bivirkningerne af behandlingen.

Særlige advarsler

  • Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende nyrer.
  • Champix® skal anvendes med forsigtighed hvis man tidligere har lidt af psykiatriske sygdomme. 
  • Angst, depression, selvmordstanker og selvmordsforsøg forekommer generelt oftere hos rygere i forhold til personer, der aldrig har røget, men midlet kan muligvis også medføre psykiske symptomer. Behandlingen skal stoppes, hvis der kommer tegn på depression eller andre psykiske sygdomme.
  • Forsigtighed ved hjerte-karsygdomme samt ved tidligere kramper eller hvis man har øget risiko for kramper. Erfaring savnes ved epilepsi.
  • Champix® kan øge effekten af alkohol.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 5 døgns karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at påvirke bestemte receptorer i hjernen, så abstinenssymptomerne ved rygeophør mindskes. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 0,5 mg eller 1 mg vareniclin (som tartrat).  

Hjælpestoffer

Farve:
Indigotin (indigocarmin) (E132) filmovertrukne tabletter 1,0 mg
Titandioxid (E171) filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg (filmovertrukne tabl. 0,5 mg) , filmovertrukne tabletter 1,0 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg 11+ 42 stk. (blister) (Orifarm 870,15
Recept filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg 11+ 42 stk. (blister) 870,15
Recept filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg 11 + 42 stk. (blister) (Parano 870,15
Recept filmovertrukne tabletter 1,0 mg 56 stk. (blister) (Orifarm) 832,00
Recept filmovertrukne tabletter 1,0 mg 56 stk. (blister) (Paranova) 830,50
Recept filmovertrukne tabletter 1,0 mg 112 stk. (blister) 1.483,40

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  0,5 mg + 1 mg  (Startpakke - 0,5 mg)

Præg:
CHX 0.5,
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5 x 9
filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg (Startpakke - 0,5 mg)
 

Filmovertrukne tabletter  0,5 mg + 1 mg  (Startpakke - 1 mg)

Præg:
CHX 1.0,
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyseblå
Mål i mm: 5,5 x 10
filmovertrukne tabletter 0,5 mg + 1 mg (Startpakke - 1 mg)
 

Filmovertrukne tabletter  1,0 mg

Præg:
CHX 1.0,
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyseblå
Mål i mm: 5,5 x 10
filmovertrukne tabletter 1,0 mg
 
 
 

Revisionsdato

2014-12-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...