Combigan® bruges til behandling af

Grøn stær

Dispenseringsformer

øjendråber, opløsning

Combigan®

 

Combigan® er et øjenmiddel. Beta-blokker og alfa2-stimulerende middel i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Combigan® anvendes ved visse former for grøn stær (især åbenvinklet glaukom), hvor andre midler ikke virker tilstrækkeligt. 

Dosering

Findes som øjendråber. 

  

Voksne 

  • Sædvanligvis 1 dråbe i hvert øje morgen og aften.

 

Bemærk: 

Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.  

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget  (bl.a. brændende fornemmelse i øjet), Rødmen af øjet.
Almindelige (1-10%) Kraftesløshed.
Leverpåvirkning, Mundtørhed.
Forhøjet blodtryk.
Depression, Hovedpine, Søvnighed.
Betændelse i øjenlågsrandene, Hornhindebetændelse, Hævede øjenlåg, Røde øjenlåg, Synsforstyrrelser, Sår på hornhinden, Tørre øjne, Tåreflåd, Øjenbetændelse, Øjenirritation, Øjenkløe, Øjensmerter.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hjertesvigt.
Besvimelsesanfald, Svimmelhed.
Synstab.
Sjældne (0,01-0,1%) Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre*, Hjerneblødning/blodprop i hjernen*, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop*, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene*, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Iltmangel i hjernen*, Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene*, Nedsat vejrtrækning*.
Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis*.
Hårtab.
Alvorlig bindevævssygdom.
Dobbeltsyn.
Ukendt hyppighed Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
Løsning af øjets årehinde**.

* Disse bivirkninger er observeret ved brug af øjendråber mod grøn stær (beta-blokkere) og skyldes sandsynligvis den systemiske virkning, fordi overskydende dråber synkes og føres med blodet rundt i kroppen.  

 ** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.  

  

Hornhindeforkalkning i forbindelse med brugen af øjendråber, som indeholder phosphat, er i meget sjældne tilfælde rapporteret hos patienter med markant beskadigede hornhinder.   

Bør ikke anvendes

Combigan® bør ikke anvendes ved: 

  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • for lavt blodtryk
  • KOL
  • astma
  • overfølsomhed over for beta-blokkere eller ved samtidig brug af MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom), tricykliske antidepressiva og mianserin (midler mod depression).
  • Combigan® må ikke anvendes til nyfødte og børn under 2 år.

Særlige advarsler

Combigan® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • alvorlige hjerte-karsygdomme
  • Raynauds syndrom (hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene)
  • svært regulérbar diabetes
  • mild til moderat KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).
  • Combigan® kan skjule begyndende tegn på forhøjet stofskifte.
  • Da øjendråberne indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

  

  

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Samtidig anvendelse af calciumantagonister (midler mod forhøjet blodtryk) eller digoxin (hjertemiddel) øger risikoen for hjertepåvirkning.
  • Midlet kan øge virkningen af antidiabetika (midler mod diabetes) og skjule symptomer på fald i blodsukker (hypoglykæmi).
  • Midlet må ikke tages samtidig med MAO-hæmmere (midler mod depression og Parkinsons sygdom) eller tricykliske antidepressiva (midler mod depression), da deres eventuelle bivirkninger kan forstærkes.
  • Desuden kan Combigan® medføre fald i blodtryk og lav puls, hvis det gives samtidig med visse midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).

  

Bemærk: 

  • Hvis du skal opereres, skal narkoselægen informeres om, at du bruger Combigan®.
  • Hvis du skal have foretaget CT-scanning med kontraststof (jodholdigt) skal lægen også orienteres om, at du bruger Combigan®.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene, medmindre der er givet dispensation (TUE). 

Virkning

Virker dels ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem, så produktionen af kammervæske mindskes (timolol), dels ved at stimulere alfa2-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem (brimonidin). Herved nedsættes trykket i øjet, dels ved at produktionen af kammervæske mindskes, dels ved at afløbet af kammervæske øges. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Højst 1 måned efter åbning. 

Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat og 5 mg timolol (som maleat). 

Hjælpestoffer

Konservering:
Benzalkoniumchloridøjendråber, opløsning 2+5 mg/ml, øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (EuroPharmaDK) (EuroPharma) , øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (Orifarm) (EuroPharma)
Andre:
Dinatriumphosphatøjendråber, opløsning 2+5 mg/ml
Natriumdihydrogenphosphatøjendråber, opløsning 2+5 mg/ml
Sterilt vandøjendråber, opløsning 2+5 mg/ml

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml 5 ml 202,50
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (2care4) 5 ml 150,00
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (EuroPharma)   (EuroPharmaDK) 5 ml 137,85
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (Orifarm) 5 ml 171,00
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml 3 x 5 ml 585,55
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (2care4) 3 x 5 ml 560,00
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (EuroPharma)   (EuroPharmaDK) 3 x 5 ml
Recept øjendråber, opløsning 2+5 mg/ml  (Orifarm) 3 x 5 ml 426,00
 
 

Revisionsdato

2015-06-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...