Mianserin "Orifarm"

 

Mianserin "Orifarm" er et middel mod depression. NaSSA

Virksomme stoffer

Anvendelse

Mianserin "Orifarm" anvendes til behandling af depression. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 30 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis. 60-90 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.
  • Ældre. Begyndelsesdosis. højst 30 mg dgl. Dosis kan øges forsigtigt.
  • Bemærk: Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. bl.a. pga. manglende erfaring.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Sløvhed.
Almindelige (1-10%) Vægtøgning.
Leverpåvirkning.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige (0,1-1%) Lavt blodtryk.
Ledsmerter.
Sjældne (0,01-0,1%) Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Udvikling af bryster hos mænd.
Kramper, Let øget stemningsleje, Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring, Svimmelhed, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Meget sjældne (under 0,01%) Langsom puls.
  • Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med bl.a.feber og bevidsthedssløring. Tilstanden kræver øjeblikkelig lægehjælp.
  • Døsighed er sædvanligvis forbigående. Langsom puls er set efter den første dosis. Selvmordsadfærd er forekommet.

Bør ikke anvendes

Ved mani bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

  • I starten af behandlingen kan der forekomme en øget risiko for selvskadende handlinger og selvmordsforsøg - specielt hos børn og unge under 18 år.
  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer eller lever.
  • Skal anvendes med forsigtighed ved tendens til kramper. Behandlingen bør afbrydes ved kramper, gulsot eller ved symptomer på mani.
  • Eksisterende psykoser kan forværres.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Midler mod psykoser, visse SSRI mod depression, terbinafin (svampemiddel) samt antihistaminer kan øge virkningen af Mianserin "Orifarm".
  • Mianserin "Orifarm" kan nedsætte virkningen af warfarin (blodfortyndende).
  • Mianserin "Orifarm" må ikke tages, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression eller Parkinsons sygdom).

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at øge mængden af signalstoffer, bl.a. noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
Den fulde virkning ved depression kan først forventes efter 2- 6 ugers behandling. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg eller 30 mg (delekærv) mianserinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer


Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 10 mg  (Orifarm Generics) 30 stk. (blister) Udgået 06.06.2016
Recept filmovertrukne tabletter 10 mg  (Orifarm Generics) 100 stk. (blister)
Recept filmovertrukne tabletter 30 mg  (Orifarm Generics) 30 stk. (blister) 127,00
Recept filmovertrukne tabletter 30 mg  (Orifarm Generics) 100 stk. (blister) Udgået 06.06.2016

Substitution

filmovertrukne tabletter 10 mg kan substitueres med:
Mianserin "Mylan" Mylan, Mianserin,  10 mg
Tolmin Sandoz, Mianserin,  10 mg
 
filmovertrukne tabletter 30 mg kan substitueres med:
Mianserin "Mylan" Mylan, Mianserin,  30 mg
Tolmin Sandoz, Mianserin,  30 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  10 mg  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
filmovertrukne tabletter 10 mg
 

Filmovertrukne tabletter  30 mg  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
filmovertrukne tabletter 30 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-11-05. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...