Metronidazol "Actavis" bruges til behandling af

Rosacea

Dispenseringsformer

creme

Metronidazol "Actavis" creme

 

Metronidazol "Actavis" er et middel mod rosacea. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Metronidazol "Actavis" anvendes til behandling af rosacea, der er en betændelsesagtig hudsygdom, som viser sig ved rødme, især midt i ansigtet. 

Dosering

Findes som creme.
Smøres i et tyndt lag på det angrebne hudområde 1-2 gange i døgnet i 3-4 måneder. Behandlingen kan forlænges. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Reaktioner og ubehag på påføringsstedet.
Forværret Rosacea, Hudirritation, Hudkløe, Rødme, Tør hud.
Ikke almindelige (0,1-1%) Ændring i hudens følesans.

Bør ikke anvendes

Metronidazol "Actavis" bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne. 

Særlige advarsler

Metronidazol "Actavis" skal anvendes med forsigtighed i følgende situationer: 

  

  • Du bør undgå at få creme i øjnene og på slimhinderne, fordi midlet kan virke lokalirriterende.
  • Du bør samtidig begrænse solbadning eller brugen af solarium og undgå brugen af porestoppende kosmetik under behandlingen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
 

  • Det er usandsynligt at Metronidazol "Actavis" kan påvirke lægemidler til systemisk brug, fx tabletter, da optagelsen af metronidazol fra creme til blodbanen er meget lav.
  • Ved få patienter er set en Antabus®-lignende reaktion med rødmen, kvalme og opkastning samt dunkende hovedpine ved indtagelse af alkohol sammen med Metronidazol "Actavis". Symptomerne svinder i løbet af et par timer.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Må dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker på en ukendt måde. 

Lægemiddelformer

Creme. 1 g indeholder 10 mg metronidazol. 

Hjælpestoffer

Andre:
Cetanol
Cetostearylalkohol
Cetylalkohol
Mælkesyre
Natriumlaurilsulfat
Renset vand

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept creme 1% 25 g 121,60

Substitution

creme 1% kan substitueres med:
Metronidazol "2care4" (Parallelimport), Metronidazol,  1%
Metronidazol "EuroPharma" (Parallelimport), Metronidazol,  10 mg/g
Metronidazol "Orifarm" (Parallelimport), Metronidazol,  10 mg/g
 
 
 

Revisionsdato

2014-02-10. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...