Diprosalic® bruges til behandling af

Atopisk eksem
Psoriasis
Skæl i hårbunden

Dispenseringsformer

kutanopløsning
salve

Diprosalic®

D07XC01
 

Diprosalic® er et stærktvirkende binyrebarkhormon og blødgørende middel i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Diprosalic® anvendes til alvorlige tilfælde af eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis.  

Dosering

Findes som salve og kutanopløsning. 

 

Smøres på huden i et tyndt lag 1-2 gange i døgnet i højst 6 uger.  

 

Bemærk: 

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brændende fornemmelse i huden, Hudkløe.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon.
Allergiske reaktioner.
Ikke kendt. Sløret syn.

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner. 

Bør ikke anvendes

  • Diprosalic® bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne eller ved infektion i huden (fx rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper).
  • Ved mildere hudinfektioner kan lægemidlet i visse tilfælde anvendes, hvis infektionen behandles samtidig.
  • Bør ikke anvendes ved hudlidelser hos børn under 1 år.

Særlige advarsler

  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger.
  • Hvis hænderne ikke skal behandles, vaskes de efter påsmøring.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis (betamethason). Midlet indeholder desuden salicylsyre, der opløser død hud og derved letter binyrebarkhormonets indtrængen i huden. 

Lægemiddelformer

Salve. 1 g indeholder 0,5 mg betamethason (som dipropionat) og 30 mg salicylsyre. 

Kutanopløsning. 1 g indeholder 0,5 mg betamethason (som dipropionat) og 20 mg salicylsyre. 

Hjælpestoffer

Andre:
Dinatriumedetat : kutanopløsning 0,5+20 mg/g
Hypromellose : kutanopløsning 0,5+20 mg/g
Isopropylalkohol : kutanopløsning 0,5+20 mg/g
Renset vand : kutanopløsning 0,5+20 mg/g

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept salve 0,5+30 mg/g  (Paranova Danmark) 30 g 190,15
Recept salve 0,5+30 mg/g  (2care4) 30 g 189,00
Recept salve 0,5+30 mg/g  (Paranova Danmark) 60 g 370,40
Recept salve 0,5+30 mg/g  (Paranova Danmark) 90 g (3 x 30) 546,55
Recept kutanopløsning 0,5+20 mg/g 100 ml 218,60
 
 
 

Revisionsdato

2018-04-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. december 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...