Tobrex® Depot bruges til behandling af

Bygkorn/øjenlågsbetændelse
Øjenbetændelse

Dispenseringsformer

depotøjendråber

Tobrex® Depot

 

Tobrex® Depot er et middel mod infektion i øjet. Aminoglykosid. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tobrex® Depot anvendes til behandling af øjeninfektioner med bakterier, som kan påvirkes af tobramycin. 

Dosering

Findes som depotøjendråber. 

  

  • Sædvanligvis 1 dråbe 2 gange i døgnet i 6-8 dage.
  • Ved alvorlige infektioner kan dosis øges til 1 dråbe 4 gange i døgnet 1. dag. Derefter 1 dråbe 2 gange i døgnet i 5-7 dage.

  

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn under 1 år. 

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Røde øjne, Tåreflåd, Øjenirritation, Øjenkløe.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i huden.
Overfølsomhed.
Allergisk reaktion i øjet, Forandringer på hornhinden, Hornhindebetændelse, Synsforstyrrelser  (bl.a. nedsat syn, sløret syn), Øjensmerter.

Bør ikke anvendes

Ved overfølsomhed over for aminoglykosider bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

  • Nogle patienter kan blive overfølsomme over for Tobrex® Depot og fremover også udvise allergiske reaktioner over for andre antibiotika af typen aminoglykosider.
  • Da øjendråberne indeholder benzododeciniumbromid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser skal fjernes før hver inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.

  

Se også Øjendråber og øjengel

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

  • Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering.
  • Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed: Højst 1 måned efter åbning. 

Lægemiddelformer

Depotøjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 3 mg tobramycin. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Benzododeciniumbromid
Borsyre (E284)
Andre:
Mannitol (E421)
Natriumsulfat (E514)
Polysorbat 80
Sterilt vand
Trometamol
Xanthangummi (E415)

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depotøjendråber 3 mg/ml 5 ml 83,35

Substitution

depotøjendråber 3 mg/ml kan substitueres med:
Tobramycin "Paranova" (Parallelimport), Tobramycin,  3 mg/ml
 
 
 

Revisionsdato

2015-11-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...