Locacorten®-Vioform bruges til behandling af

Øregangsbetændelse

Dispenseringsformer

øredråber, opløsning

Locacorten®-Vioform

S02CA02
 

Locacorten®-Vioform er et øremiddel med binyrebarkhormon og antibiotikum i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Locacorten®-Vioform anvendes i øret, når der på samme tid forekommer betændelsesagtige reaktioner (inflammation) og infektion med bakterier, der kan påvirkes af clioquinol. 

Dosering

Findes som øredråber. 

  • Sædvanligvis 2-3 dråber i øregangen 2 gange i døgnet.

Bemærk: 

  • Binyrebarkhormoner bør så vidt muligt kun anvendes i korte perioder for at undgå bivirkninger.

Instruktioner

Sådan bruger du øredråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Ikke kendt. Sløret syn.

Anvendelse over flere uger kan forårsage hududslæt ved kontakt med midlet. 

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved virus- eller svampeinfektion i ørerne, medmindre der samtidig anvendes et middel, som dræber de pågældende virus eller svampe.
  • Midlet må ikke anvendes ved hul - eller mistanke om hul - på trommehinden eller ved allergi over for indholdsstofferne.
  • Må ikke anvendes til børn under 2 år.

 

Særlige advarsler

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Midlet kan misfarve tøj, hud og hår.
  • Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker dels ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i øret ved inflammation (flumetason), dels bakteriedræbende (clioquinol). 

Lægemiddelformer

Øredråber, opløsning. 1 ml indeholder 10 mg clioquinol og 0,2 mg flumetasonpivalat. 

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øredråber, opløsning 0,2 + 10 mg/g 7,5 ml 111,55
 
 
 

Revisionsdato

2017-06-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...