Moxonidin "Teva" bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Moxonidin "Teva"

C02AC05, C02CA05
 

Moxonidin "Teva" er et middel mod forhøjet blodtryk. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Moxonidin "Teva" anvendes mod forhøjet blodtryk

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne 

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,2 mg om morgenen.
  • Dosis kan øges med 3 ugers mellemrum til 0,4 mg i døgnet, i meget sjældne tilfælde op til 0,6 mg i døgnet fordelt på 2 doser.

Bemærk: Kan tages med eller uden mad. 

Bivirkninger

Mundtørhed, hovedpine, kraftesløshed, svimmelhed og søvnighed ses især ved behandlingsstart, men svinder som regel i løbet af behandlingen. 

Meget almindelige (over 10%) Mundtørhed.
Almindelige (1-10%) Kraftesløshed, Træthed.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Afslapning af karrenes muskler.
Rygsmerter.
Hallucinationer, Hovedpine, Svimmelhed, Søvnforstyrrelser, Søvnighed, Søvnløshed.
Hudkløe, Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blodtryksfald når man rejser sig, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Langsom puls, Lavt blodtryk, Væskeophobning i fx arme og ben.
Udvikling af bryster hos mænd.
Angst, Besvimelsesanfald, Depression, Nervøsitet, Ændring i hudens følesans.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Impotens, Manglende vandladning, Ufrivillig vandladning.
Tinnitus.

Bør ikke anvendes

Moxonidin "Teva" bør ikke anvendes ved: 

  • impulsforstyrrelser i hjertet
  • lav puls
  • ubehandlet hjertesvigt.

Særlige advarsler

  • Moxonidin "Teva" forstærker virkningen af alkohol.
  • Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende nyrer.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hjertekrampe og visse andre hjertelidelser.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Moxonidin "Teva" forstærker virkningen af sovemidler og beroligende midler.
  • Samtidig behandling med tricykliske antidepresiva (midler mod depression) bør undgås.


Hvis du tager Moxonidin "Teva" sammen med en betablokker (mod forhøjet blodtryk eller hjertesvigt) og behandlingen skal afbrydes, skal du først stoppe med at tage betablokkeren og efter et par dage Moxonidin "Teva". 

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at påvirke blodtryksregulerende centre i hjernen.
  • Virkningen varer ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 0,2 mg eller 0,4 mg moxonidin. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 0,2 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 58,05
Recept filmovertrukne tabletter 0,4 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 59,40

Substitution

filmovertrukne tabletter 0,2 mg kan substitueres med:
Moxonat STADA Nordic, Moxonidin,  0,2 mg
 
filmovertrukne tabletter 0,4 mg kan substitueres med:
Moxonat STADA Nordic, Moxonidin,  0,4 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  0,2 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rosa
Mål i mm: 6 x 6
filmovertrukne tabletter 0,2 mg
 

Filmovertrukne tabletter  0,4 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 6,2 x 6,2
filmovertrukne tabletter 0,4 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-12-14. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. januar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...