Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Pedea®

 

Pedea® er et middel til lukning af ductus arteriosus. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Pedea® anvendes til lukning af ductus arteriosus (forbindelsen mellem hovedpulsåren og venstre lungepulsåre) hos for tidligt fødte børn, hvor lukningen ikke sker af sig selv.
 

Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre. 

  • Dosis er individuel og fastsættes ud fra barnets vægt.
  • Behandlingen består af en daglig indsprøjtning i 3 dage.
  • Behandlingen kan evt. gentages.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Påvirkning af lungevævet.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For lidt natrium i blodet.
Forhøjet kreatinin i blodet.
Almindelige (1-10%) Alvorlig tarmbetændelse, Hul på tarmen.
Blødning i hjernens hulrum, Blødning i lungerne.
Blod i urinen, Manglende vandladning, Nedsat urinproduktion.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blødning i mave-tarmkanalen.
For lidt ilt i blodet.
Akut nyresvigt.

Bør ikke anvendes

Pedea® bør ikke anvendes ved: 

  • livstruende infektioner
  • alvorlige blødningstilstande
  • meget dårligt fungerende nyrer.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for blødning.
  • Samtidig behandling med aminoglykosider (antibiotika) øger risikoen for nyreskade og øjenskader.
  • Visse midler mod svamp (fluconazol og voriconazol) øger virkningen af Pedea®.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

Virker ved at hæmme dannelsen af det naturligt forekommende prostaglandin. Prostaglandin er med til at holde ductus arteriosus åben. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg ibuprofen. 

Hjælpestoffer

Andre:
Natriumchlorid
Sterilt vand
Trometamol

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 5 mg/ml 4 x 2 ml 4.926,40
 
 

Revisionsdato

2016-06-30. Priserne er dog gældende pr. mandag den 12. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...