Viread® bruges til behandling af

HIV/AIDS
Leverbetændelse

Viread®

 

Viread® er et middel mod HIV og kronisk virusleverbetændelse (hepatitis B). Reverse transcriptase-hæmmere

Virksomme stoffer

Anvendelse

Viread® anvendes sammen med andre lægemidler: 

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter og granulat. 
 

Tabletter 

Alder Legemsvægt Dosis
Voksne Over 35 kg 245 mg 1 gang i døgnet
Børn 12-18 år Over 35 kg 245 mg 1 gang i døgnet
Børn 6-12 år 28-35 kg 204 mg 1 gang i døgnet
Børn 6-12 år 22-28 kg 163 mg 1 gang i døgnet
Børn 6-12 år 17-22 kg 123 mg 1 gang i døgnet

  

Granulat
Børn 2-12 år. 6,5 mg/kg legemsvægt 1 gang i døgnet. 

Voksne med dårligt fungerende nyrer. Individuelt nedsat dosis. 

  

Bemærk: 

  • Tages bedst sammen med et måltid.
  • Granulat: Udrøres i mindst 1 spiseskefuld blød mad pr. måleske granulat.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
  • Glemt dosis: Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis. Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over. Du må aldrig tage dobbeltdosis.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kraftesløshed.
Diarré, Kvalme, Opkastning.
Svimmelhed.
Hududslæt.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i bugspytkirtlen.
For lidt kalium i blodet.
Nedbrydning af muskelvæv.
Muskelsvækkelse.
Påvirkning af nyrerne.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverbetændelse.
For meget mælkesyre i blodet.
Kalktab i knoglerne med knoglesmerter og evt. knoglebrud.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Nyresvigt, Påvirkning af nyrerne.
  • Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt samt forhøjet glucose- og fedtindhold i blodet.
  • Graves sygdom, som er en stofskiftesygdom med forhøjet stofskifte, er også set og kan optræde flere måneder efter påbegyndt behandling.

Særlige advarsler

  • Behandlingen med Viread® fjerner ikke risikoen for at smitte andre.
  • Nyrernes funktion kontrolleres ved blodprøvetagning før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
    • efter 2-4 ugers behandling
    • efter 3 måneders behandling
    • derefter hver 3.-6. måned.
    • hyppigere kontrol ved:
      • risiko for dårligt fungerende nyrer
      • samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler .
  • Viread® bør ikke anvendes til voksne med meget dårligt fungerende nyrer eller til børn med dårligt fungerende nyrer.
  • Bør ikke anvendes ved knogleskørhed med høj risiko for knoglebrud.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Viread® kan nedsætte virkningen af atazanavir (middel mod HIV).
  • Samtidig behandling med visse gigtmidler i høje doser eller visse HIV-midler kræver meget hyppig kontrol af nyrernes funktion.
  • Visse midler mod leverbetændelse (ledipasvir og sofosbuvir) forøger virkningen af Viread®, og samtidig brug af disse kræver hyppig kontrol af nyrernes funktion.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Viread® til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Amning

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra indlægssedlen.
HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved HIV-infektion ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan dele sig. Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
ved hepatitis B ved at hæmme enzymet polymerase, som er nødvendigt, for at virus i levercellerne kan dele sig. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 123 mg, 163 mg, 204 mg eller 245 mg tenofovirdisoproxil (som fumarat). 

Granulat. 1 g indeholder 33 mg tenofovirdisoproxil (som fumarat). 

Hjælpestoffer

Farve:
Indigotin (indigocarmin) (E132) : filmovertrukne tabletter 245 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 163 mg, filmovertrukne tabletter 204 mg, filmovertrukne tabletter 245 mg
Andre:
Lactose : filmovertrukne tabletter 123 mg, filmovertrukne tabletter 163 mg, filmovertrukne tabletter 204 mg, filmovertrukne tabletter 245 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 123 mg 30 stk. 2.188,30
Recept filmovertrukne tabletter 163 mg 30 stk. 2.893,45
Recept filmovertrukne tabletter 204 mg 30 stk 3.616,25
Recept filmovertrukne tabletter 245 mg 30 stk. 4.339,00
Recept filmovertrukne tabletter 245 mg 30 stk. (New Neopharma) 4.339,00
Recept filmovertrukne tabletter 245 mg 30 stk. (Orifarm) 4.341,00
Recept granulat 33 mg/g 60 g 1.183,45

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  123 mg

Præg:
GSI, 150
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,5 x 8,5
filmovertrukne tabletter 123 mg
 

Filmovertrukne tabletter  163 mg

Præg:
GSI, 200
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10,7 x 10,7
filmovertrukne tabletter 163 mg
 

Filmovertrukne tabletter  204 mg

Præg:
GSI, 250
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7,3 x 15,4
filmovertrukne tabletter 204 mg
 

Filmovertrukne tabletter  245 mg

Præg:
GILEAD 4331, 300
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyseblå
Mål i mm: 10,3 x 16,8
filmovertrukne tabletter 245 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...