Valcyte®

 

Valcyte® er et middel mod virusinfektioner

Virksomme stoffer

Anvendelse

Valcyte® anvendes til: 

  • Forebyggelse og behandling af infektion med cytomegalovirus (CMV) i nethinden hos AIDS-patienter
  • Forebyggelse i forbindelse med organ- og knoglemarvstransplantation.

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter og pulver til oral opløsning. 

  

Infektion med cytomegalovirus (CMV) i nethinden hos AIDS-patienter  

  • Voksne. Sædvanligvis 900 mg 2 gange i døgnet i 21 dage, herefter sædvanligvis 900 mg 1 gang i døgnet.

  

Forebyggelse af cytomegalovirus (CMV)i forbindelse med organ- og knoglemarvstransplantation 

  • Voksne. 900 mg 1 gang i døgnet. Påbegyndes senest 10 dage efter transplantation og fortsætter ind til 100 dage. Hos nyretransplanterede kan evt. fortsættes til 200 dage.
  • Børn. Individuel dosis beregnet ud fra legemsoverflade, højde, vægt og nyrefunktion.

  

Bemærk:  

  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.
  • Tabletterne og den orale opløsning bør indtages sammen med et måltid.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Diarré.
Åndenød.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Almindelige (1-10%) Feber, Kraftesløshed, Kulderystelser, Nedsat appetit, Smerter, Træthed, Utilpashed, Vægttab.
Forstoppelse, Kvalme, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser, Svamp i munden, Sår i munden.
Hoste.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Brystsmerter.
Ledsmerter, Muskelkramper, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Angst, Bevidsthedstab, Depression, Forvirring, Hovedpine, Kramper, Nedsat følesans, Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Søvnløshed, Tankeforstyrrelser, Ændring i hudens følesans.
Betændelse i huden, Betændelse i hudens dybere lag, Hudkløe, Øget svedtendens.
Blodforgiftning.
Forhøjet kreatinin i blodet, Påvirkning af nyrerne, Urinvejsinfektion.
Hævelse inde i øjet, Nethindeløsning, Synspåvirkning, Øjensmerter, Øresmerter.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i bugspytkirtlen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Lavt blodtryk.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Psykoser, Rysten, Uro og rastløshed.
Hårtab.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Blod i urinen, Nedsat evne til at få børn  (hos mænd), Nyresvigt.
Høretab, Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse.

Bør ikke anvendes

Valcyte® bør ikke anvendes ved: 

  • Lavt indhold af hvide blodlegemer eller blodplader i blodet.

Særlige advarsler

Valcyte® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • Samtidig strålebehandling eller kemoterapi.
  • Under behandlingen følges blodets sammensætning ved blodprøvetagning.
  • Mænd bør anvende kondom under behandlingen med Valcyte® og i mindst 90 dage efter afsluttet behandling.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Virkningen af Valcyte® øges ved samtidig brug af:
    • probenecid (middel mod urinsyregigt)
    • mycophenolatmofetil (middel ved organtransplantation).
  • Valcyte® bør kun tages med forsigtighed sammen med:
    • sulfamethoxazol med trimethoprim (antibiotikum)
    •  zidovudin (middel mod HIV).
  • Der er risiko for øgede bivirkninger, hvis Valcyte® tages sammen med:
    • dapson (antibiotikum)
    • svampemidler (amphotericin og flucytosin)
    • midler mod kræft (adriamycin, vinblastin og vincristin
    •  zidovudin (middel mod HIV).

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved at hæmme dannelsen af cytomegalovirus.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er:

    ca. 4 timer (ved normal nyrefunktion) 

    op til ca. 30 timer ved meget dårligt fungerende nyrer. 

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Bemærk: Undgå at få Valcyte® på huden eller slimhinder. Brug altid handsker ved håndtering af lægemidler. 

  

Holdbarhed 

Brugsfærdig oral opløsning kan opbevares højst 49 dage i køleskab (2-8°C). 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 450 mg valganciclovir (som hydrochlorid).
Pulver til oral opløsning. 1 ml brugsfærdig oral opløsning indeholder 50 mg valganciclovir (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : filmovertrukne tabletter 450 mg
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 450 mg
Konservering:
Natriumbenzoat (E211) : pulver til oral opløsning 50 mg/ml
Smag:
Tutti-frutti : pulver til oral opløsning 50 mg/ml

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 450 mg 60 stk. 13.263,35
Recept pulver til oral opløsning 50 mg/ml 100 ml 2.753,55

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  450 mg

Præg:
VGC, 450
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 7,8 x 16,5
filmovertrukne tabletter 450 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-09-09. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...