Propofol "B. Braun"

N01AX10
 

Propofol "B. Braun" er et bedøvelsesmiddel til indsprøjtning. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Propofol "B. Braun" anvendes som kortvarigt bedøvelsesmiddel ved mindre indgreb eller som indledning til længerevarende bedøvelse.
  • Midlet anvendes desuden som afslappende og beroligende middel til personer, som er indlagt på en intensiv afdeling.

Dosering

Findes som injektions- og infusionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af operationens art og bedøvelsens varighed.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Ubehag ved indstiksstedet.
Almindelige (1-10%) Kvalme, Opkastning.
Langsom puls, Lavt blodtryk, Pauser i vejrtækningen.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%) Epilepsilignende anfald.
Meget sjældne (under 0,01%) Betændelse i bugspytkirtlen.
Væske i lungerne.
Bevidsthedstab, Øget seksualdrift.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
  • Epilepsilignende bevægelser kan i meget sjældne tilfælde forekomme flere timer eller dage efter man har været bedøvet.
  • Hovedpine, opstemthed, forbigående tab af bevidsthed, kvalme og opkastning kan forekomme i opvågningsfasen, men opvågning efter bedøvelse med propofol er generelt præget af få gener.

Særlige advarsler

Da midlet kan give svimmelhed, bør man undlade at køre bil og betjene farlige maskiner efter bedøvelsen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Propofol "B. Braun" forstærker adrenalins blodtrykforøgende virkning.
  • Remifentanil (smertestillende middel til anvendelse ved fuld bedøvelse) øger virkningen af Propofol "B. Braun".
  • Samtidig brug af baclofen (muskelafslappende middel) øger risikoen for muskelkramper.
  • Fentanyl (smertestillende middel til patienter, der skal i fuld bedøvelse) øger virkningen af Propofol "B. Braun".
  • Benzodiazepiner (beroligende midler), visse midler mod lidelser i nervesystemet og narkosemidler til inhalation forlænger bedøvelsen og kan medføre åndenød.
  • Propofol "B. Braun" forstærker den sløvende virkning af fx benzodiazepiner.
  • Samtidig behandling med med suxamethonium (muskelafslappende middel) og neostigmin (middel mod den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis) har medført langsom puls og hjertestop.
  • Samtidig behandling med morfinlignende midler forstærker den sløvende og åndedrætsæmmende virkning af Propofol "B. Braun".
  • Beta-blokkere (hjertemidler) øger virkningen af Propofol "B. Braun".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er meget begrænset erfaring med brug af Propofol "B. Braun" til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen. Anvendes kun i særlige tilfælde efter lægelig vurdering. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Bedøvelsesmiddel med kort virkningstid. Virker hæmmende på centralnervesystemet, men har kun lille smertestillende effekt. 

Lægemiddelformer

Injektions- og infusionsvæske, emulsion. 1 ml indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg propofol. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 5 mg/ml 5 x 20 ml 289,60
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 10 mg/ml 5 x 20 ml 120,20
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 10 mg/ml 10 x 20 ml 629,70
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 10 mg/ml 10 x 50 ml 521,30
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 10 mg/ml 10 x 100 ml 1.022,65
Recept injektions- og infusionsvæske, emulsion 20 mg/ml 10 x 50 ml 1.085,60
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. november 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...