Actos®

 

Actos® er et middel mod diabetes 2

Virksomme stoffer

Anvendelse

Actos® anvendes til behandling af: 

  • Diabetes 2, hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab, motion eller anden tabletbehandling mod diabetes.

  

Midlet skal anvendes sammen med et andet middel mod diabetes, dog ikke insulin. 

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 15-30 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan øges til 45 mg 1 gang i døgnet.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Lavt blodsukker**.
Almindelige (1-10%) Vægtøgning.
Luft fra tarmen.
Hjertesvigt*, Åndenød.
Blodmangel.
Knoglebrud, Ledsmerter, Rygsmerter.
Hovedpine, Nedsat følesans, Svimmelhed.
Luftvejsinfektion.
Blod i urinen, Rejsningsproblemer.
Synsforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%) Kræft i urinblæren.
Ukendt hyppighed Allergiske reaktioner, Overfølsomhed.

* Er set ved samtidig behandling med insulin. 

  

** Er set ved samtidig behandling med insulinfrigørende midler med/uden metformin. Symptomerne på lavt blodsukker er fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe. 
Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker. En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon. Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet. 

Bør ikke anvendes

Actos® bør ikke anvendes ved: 

  • Insulinkrævende diabetes
  • Hjertesvigt
  • Dårligt fungerende lever
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Blærekræft eller i tilfælde af helbredt blærekræft.

Særlige advarsler

Actos® skal anvendes med forsigtighed: 

  • I sjældne tilfælde af ufrugtbarhed, som skyldes en særlig sygdom i æggestokkene (polycystisk ovariesyndrom), kan midlet øge muligheden for graviditet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • Actos® kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed.
  • Ved samtidig brug af Actos® og NSAID (midler mod smerter) er set væskeansamlinger og hjertesvigt. Kombinationen bør anvendes med forsigtighed. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at øge cellernes følsomhed for insulin, så insulin udnyttes bedre, og sukkerindholdet i blodet sænkes. Den maksimale virkning indtræder først efter ca. 8 uger. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 15 mg eller 30 mg pioglitazon (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 15 mg 98 stk. (blister) (Paranova) 1.030,55
Recept tabletter 15 mg 98 stk. (blister) 1.051,80
Recept tabletter 30 mg 28 stk. (blister) 498,25
Recept tabletter 30 mg 98 stk. (blister) (Paranova) 1.639,80
Recept tabletter 30 mg 98 stk. (blister) 1.661,55

Identifikation og foto

Tabletter  15 mg

Præg:
ACTOS, 15
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
tabletter 15 mg
 

Tabletter  30 mg

Præg:
ACTOS, 30
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
tabletter 30 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...