Atacand Zid® bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk
Hjertesvigt

Dispenseringsformer

tabletter

Atacand Zid®

Atacand Zid 16 mg/12,5 mg

Atacand Zid 8 mg/12,5 mg

 

Atacand Zid® er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker og vanddrivende middel i kombination. 

Anvendelse

Atacand Zid® anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig. 

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet om morgenen.

Bivirkninger

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte komme udtalt blodtryksfald.
Almindelige (1-10%) Kraftesløshed.
For lidt kalium i blodet, For meget kalium i blodet, Forhøjet blodsukker, Forhøjet urinsyre i blodet.
Hovedpine, Svimmelhed.
Luftvejsinfektion.
Ikke almindelige (0,1-1%) Blodtryksfald når man rejser sig.
Overfølsomhed over for sollys.
Sjældne (0,01-0,1%) Betændelse i bugspytkirtlen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Karbetændelse, Lungebetændelse, Væske i lungerne.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Depression, Ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Påvirkning af nyrerne.
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne (under 0,01%) Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Ukendt hyppighed Alvorlig hudreaktion.
Alvorlig bindevævssygdom.

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved 

  • kendt overfølsomhed over for angiotensin II-blokkere, vanddrivende midler af thiazid-typen eller over for lægemidler, som kemisk ligner thiazider, fx sulfamethizol (middel mod blærebetændelse) eller visse tabletter mod diabetes
  • meget dårligt fungerende nyrer eller lever
  • ved tilstopning af galdevejene.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved 

  • diabetes
  • urinsyregigt
  • dårligt fungerende lever og nyrer
  • alvorlig åreforkalkning
  • forsnævring af legemspulsåren
  • forsnævring af pulsårerne til nyrerne
  • sygdom i hjerteklapperne
  • og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed.
  • Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Midlet må ikke tages samtidig med aliskiren (et andet middel mod forhøjet blodtryk), hvis du har diabetes eller dårligt fungerende nyrer.
  • Ved samtidig behandling med ACE-hæmmere er der risiko for lavt indhold af kalium i blodet og påvirkning af nyrerne.
  • Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
  • Kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) kan nedsætte virkningen af Atacand Zid®.
  • Atacand Zid® kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), og det øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
  • Ved samtidig behandling med Atacand Zid® og binyrebarkhormoner kan blodets indhold af kalium nedsættes.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af Atacand Zid® medfører udelukkelse fra sportsstævner.

Virkning

Virker blodtryksnedsættende på grund af såvel candesartancilexetil (angiotensin II-blokker) som hydrochlorthiazid (vanddrivende). 

  • Candesartancilexetil hæmmer virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.

Lægemiddelformer

Atacand Zid® 8 mg/12,5 mg, tabletter. 1 tablet (delekærv) indeholder 8 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid, 

Atacand Zid® 16 mg/12,5 mg, tabletter. 1 tablet (delekærv) indeholder 16 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid. 

Hjælpestoffer

Farve:
Andre:
Lactosetabletter 8+12,5 mg, tabletter 16 + 12,5 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 8+12,5 mg 100 stk. (blister) 753,75
Recept tabletter 16 + 12,5 mg 100 stk. 968,80

Substitution

tabletter 16 + 12,5 mg kan substitueres med:
Candemox Comp Sandoz, Candesartancilexetil, Hydrochlorthiazid,  16+12,5 mg
Candesartan/HClthiazid "Krka" KRKA, Candesartancilexetil, Hydrochlorthiazid,  16+12,5 mg
Candesartan/HClthiazid "Orion" Orion Pharma, Candesartancilexetil, Hydrochlorthiazid,  16+12,5 mg
 
tabletter 8+12,5 mg kan substitueres med:
Candesartan/HClthiazid "Orion" Orion Pharma, Candesartancilexetil, Hydrochlorthiazid,  8+12,5 mg
Candexil (Parallelimport), Candesartancilexetil, Hydrochlorthiazid,  8+12,5 mg
 

Identifikation og foto

Tabletter  8+12,5 mg

Præg:
CK, A
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 4,5 x 10
tabletter 8+12,5 mg
 

Tabletter  16 + 12,5 mg

Præg:
CS, A
Kærv: Delekærv
Farve: Lys orange
Mål i mm: 4,5 x 10
tabletter 16 + 12,5 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-08-25. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...